Gilda (1946)

I efterkrigstidens Argentina tænder kasinoejeren Ballin Mundson (George Macready) på den småkriminelle Johnny Farrell (Glenn Ford) og hans skrupelløshed og ansætter ham i sit kasino. Men tingene bliver komplicerede, da Mundson gifter sig med den smukke Gilda (Rita Hayworth), som viser sig at være Johnnys gamle flamme.

Handlingen stritter i alle retninger, men der er temmelig klare antydninger om, at Ballin og Johnny har et homoseksuelt forhold, og det giver i hvert fald trekantens gensidige jalousi mening. Derudover er der ikke rigtig noget, der fænger ud over naturligvis den sexede Rita Hayworth, som med rette blev berømmet for sine sang- og dansenumre, hvor hun formår at lave striptease uden at smide tøjet. Mange vil sikkert huske den scene fra "En verden udenfor", hvor fængslets indsatte går grassat over et klip med Hayworth i netop denne film, som hun ejer 100 procent, og så kan resten være ligegyldigt ─ og er det næsten også. Filmen er et rodet og alt for langt blandingsprodukt, der begynder som noir, men knækker på midten og bliver til en slags musical-melodrama. Men Ford er en god antihelt, som ikke smiler en eneste gang, og Macready er dejlig dæmonisk.