Minimér Facebook-tristessen

Du kender mig fra Facebook.

Jeg laver vildt seje ting.

• Firer mig ned ad tårne
• går i bjerge
• har en hel skuffe fyldt med Ikea-bøtter i mit samtalekøkken
• mødes med vildt interessante mennesker
• rejser til de varme lande
• spiser fortryllende mad

Du klikker pligtskyldigt Synes godt om, mens du bliver mere og mere led og ked af dit uglamourøse liv.

Et par forskere spurgte i hvert fald 82 forsøgspersoner om deres generelle tilfredshed med livet fem gange om dagen i et par uger ⟲.

Det viste sig, ikke overraskende, at de, der lige havde lavet noget (studeret, arbejdet, dyrket sport) var ganske tilfredse, mens de, der lige havde siddet og Facebook'et den, var noget mindre tilfredse.

Facebook-aktivitet gav et dyk i tilfredsheden.

Omvendt gav ikke-digitale sociale aktiviteter (sport, mødes med vennerne) et bøp opad i tilfredshed.

Det giver jo god mening.

At spise god mad med venner: sjovt.

At se de andre spise god mad med deres venner: ensomhed og misundelse.

At se de andre spise god mad med ens egne venner: dobbelt ensomhed og dobbelt misundelse.

Dertil er den eneste socialt acceptable reaktion Synes godt om.

Så man skal ikke bare være ensom og misundelig. Man skal også klappe af dem, der spiser mad og skåler lige for næsen af en.

Med de væmmelige sociale medier er der også kommet såkaldte apps til såkaldte smart phones. Det sætter selvfremstilleren i stand til at tage billeder af både mad og forsamlede og dele det via Facebook, endnu inden maden er kommet i munden, og en eneste sjov replik er blevet udtalt.

Hvis rigtig mange i selskabet skal rapportere tilbage til storflokken på Facebook, kommer der ofte til at gå en rum tid med det. Og med at rapportere storflokkens reaktioner (misundelse, friske bemærkninger) tilbage til bordet.

Det kan til en vis grad dræbe den sociale situation omkring bordet.

Jens Muhlig Hansen har gjort denne interessante og lidt forstemmende opdagelse:

"Jeg har arbejdet på et vandrerhjem i godt 15 år, og for 10 år siden sad folk og sludrede med hinanden, kom hinanden ved og festede (og scorede hinanden). Det var pissehyggeligt! Nu kan man på en aftenvagt kigge ud på tredive mennesker, der sidder i foyeren med hver deres "device", ingen siger et eneste ord og er generelt superrøvsyge. Det dræber virkelig stemningen."

Man kan altså med det nymodens djævelskab ligefrem tage ud i den store verden, men stadig leve i kedelige, hjemlige cirkler. Mens man mange gange om dagen tænker på, hvordan man skal fremstille dagens begivenheder for de samme, hjemlige cirkler.

Jeg begyndte på Facebook for 5-6 år siden og har aldrig været den store fan ⟲. Jeg synes, at jeg har fået mere spændende diskussioner og bedre fotoalbums andetsteds. På den anden side, er det der ens venner, familie og kolleger skriver (hvis de altså gider skrive på sociale medier). Man kan følge hinanden, og Facebook er lidt svær at komme uden om.

De ulykkelige Facebook-brugere bliver som sagt reality-personer eller følgere af reality-personer. De mere jordbundne kan bare dele billeder og snik-snakke.

Et par af mine Facebook-venner forsøger også at diskutere politik. Men det er ikke særlig tilfredsstillende. Folk udviser generelt ikke meget tid og flid på snik-snak-mediet Facebook.

Facebook er også stedet, hvor man deler historier fra de gamle medier (aviser, blade, tv-stationer). Ifølge Filip Wallbergs "I Like"-projekt ⟲ delte danskerne mediehistorier 6,3 millioner gange på et par måneder på Facebook. Twitter fik en andenplads med 0,16 millioner delinger, og Google+ og Linkedin kom begge sidst med omkring 0,01 millioner delinger.

Jeg må efterhånden have siddet på Twitter i 4-5 år. Her sender det veluddannede Danmark små beskeder og links til hinanden, og man kan følge med i små pip fra folk i underholdningsbranchen, man synes godt om.

Jeg bruger stedet til minimalt plidder-pladder om, hvad jeg foretager mig og tænker på ⟲. Børn og unge bruger det (ofte) til evindelige statusopdateringer ⟲. Man kan også bare abonnere på søde billeder ⟲.

Fordelen frem for Facebook? Der er vist ikke rigtig nogen. Jo, måske at far og mor ikke er der, og man kan føle sig lidt smart.

Man har de sidste 10-15 år ⟲ kunnet få sig en gratis blog hos Blogger og Wordpress. Det var ofte her, danskerne hældte deres tanker ud ⟲ før Facebook kom til (eller de blev trætte ⟲).

Både Wordpress ⟲ og Blogger ⟲ er stadig ret gode steder at hælde tanker (og til dels billeder) ud. Men skulle jeg have en ny, privat blog, ville jeg nok vælge Tumblr ⟲.

Tumblr er om muligt endnu mere brugervenlig end Wordpress, og man kan, som på Facebook og Google+, nogenlunde let styre hvem, der må se hvad (så længe de har registreret sig). Tumblr gør det samtidig nogenlunde let for ens publikum at følge med i nye indlæg. Tumblr giver også en mulighed for at få sig sit eget domænenavn. Æseløre.dk ⟲ ser bare så meget bedre ud end Usselryg nummer 112786534420585287262 på Googles store plantage ⟲.

Tja. Hvis man bare vil følge lidt med i, hvad andre laver ⟲ og fortælle dem,hvad man selv laver ⟲, er Facebook klart velegnet. Der er en forholdsvis fin mængde muligheder, brugervenligheden er i orden, og stedet rummer klart flest mennesker.

Har man planer om at skrive noget af blivende værdi (og noget, der kan findes), skal man nok få sig en blog (og helst også sit eget domænenavn).

Vil man dele billeder, kommer det lidt an på ambitionsniveauet og tidshorisonten, hvad man skal vælge. Picasa og Flickr ⟲ har fungeret i sammenlagt 20 år og kan nok leve 20 år endnu. Instagram og Snapchat forbliver nok mere flygtige tjenester.

De sociale medier, disse klynger af forskellige webtjenester, er lidt absurde. De gør nogle brugere kede af det og andre glade. De tager en del tid, men giver dog også nogen fornøjelse.