Mare of Easttown (miniserie) (2021)
Pseudosocialrealistisk whodunit, der foregår i et lokalsamfund i nutidens Pennsylvania. En pige har været forsvundet i et år, og nu øger et drab på endnu en teenager spændingen. Politiassistent Mare Sheehan (Kate Winslet), som er sat på sagen, har de sædvanlige private soap opera-problemer, der giver konstante benspænd under efterforskningen. Også hendes bekendte og naboer har et hav af lig i lasten, og man bruger de første par afsnit på at finde ud af, hvem der er hvem, og undre sig over, hvordan så mange samspilsramte mennesker kan være havnet i denne lilleby (som dog er stor nok til at have sin egen tv-kanal). Det hele sættes i den grad på spidsen, at selv de mest perifere birollepersoner (og der er mange af dem) på et eller andet tidspunkt bliver mistænkt for drabet og/eller bortførelsen, for det viser sig hen ad vejen at være to forskellige forbrydelser. Denne klichéfyldte totalforvirring ville normalt få mig til at løbe skrigende væk, men Winslet er simpelthen så forrygende god og overbevisende i hovedrollen, at man alene for hendes skyld bliver hængende indtil slutningen, der er en godtepose for både krimientusiaster og følelsespornofans. Serien er iscenesat med talent og tæft af Craig Zobel, der også sidste år imponerede mig med The Hunt.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Skrammel
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Barbie | "Jeg syntes, de begejstrede |
"Jeg syntes, de begejstrede anmeldelser skreg efter modspil." Ja. Da jeg først... |
7 måneder 3 uger siden |
The Lost Daughter | 194 timer i Ledas liv |
Vi er ikke i tvivl om når en historie fører nogen vegne og ikke fiser ud til sidst. Hvis... |
6 måneder 1 uge siden |
3 Body Problem (første årgang) | 3 body og uforudsigeligheden |
the 3 body problem beskriver en konstellation af himmel legemer hvis bevægelser er... |
1 måned 2 uger siden |
Sound of Freedom | Både Ballard og de andre bag |
Både Ballard og de andre bag filmen kan kritiseres på alle leder og kanter privat, og jeg havde... |
6 måneder 2 uger siden |
The Way Back | Baseret på virkeligt opspind |
Baseret på virkelige hændelser. Måske. En del tyder dog på, at turen mestendels er opspind.... |
6 måneder 2 uger siden |
Renegade Nell | Billy Blink |
Aha. Lyskuglen er en alf. Jamen så bliver det hele jo pludselig ganske troværdigt. ;-) Tak for... |
1 måned 5 dage siden |
Tilføj kommentar