Knox Goes Away (2023)
Som en af mine venner skrev forleden, er Alzheimer thrillergenrens nye sort. Det hele begyndte (vist nok) med Atom Egoyans "Remember" med Christopher Plummer (som efter min mening stadig har førertrøjen), og så kom "Memory" med Liam Neeson, og lige nu kan man muntre sig med "Sleeping Dogs" med Russsell Crowe, og allernyeste skud på (hjerne)stammen, denne gang med Creutzfeldt-Jakobs sygdom, som er endnu mere aggressiv og fører til demens og hurtig død, er "Knox Goes Away".
I denne thriller, der er Michael Keatons anden som instruktør, spiller han selv hovedrollen som lejemorderen John Knox, som diagnosticeres med Creutzfeldt-Jakob og (viser det sig) kun har syv uger til at få ryddet op efter sig. Mens han begynder at sælge de malerier og diamanter, han har samlet gennem årene, dukker hans søn (James Marsden), som han ikke har set i årevis, pludselig op, smurt ind i blod.
Sønnen har i vrede myrdet en mand, der har gjort hans 16-årige datter gravid, og han har efterladt sit dna overalt på gerningsstedet. Nu beder han den allerede demensplagede Knox om hjælp. Lejemorderen, der har god erfaring med bortskaffelse af inkriminerende beviser, siger ja til at hjælpe sin søn ud af kniben, men har han en hemmelig bagtanke, og kan han overhovedet løse den tilsyneladende umulige opgave og nå det, før sygdommen helt overtager hans allerede konfuse hjerne?
Keaton er fremragende som Knox, og hans instruktørarbejde er også til UG.
James Marsden er ligeledes rigtig god som den desperate og ængstelige søn, og selveste Al Pacino ses også på rollelisten ─ nok mest for at sælge billetter, for hans figur synes ligegyldig og kunne sagtens være skrevet ud af historien. Filmen er efter min mening mindst en halv time for lang, men det er stadig en god, tankevækkende karakterstudie. Jeg har sjældent set Keaton bedre, og nu har vi fået bekræftet, at han også kan instruere.
Jeg gættede den "overraskende" slutning halvvejs inde, og det trækker også ned i karakterudregningen. Vi ender på 3½.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Værste lige nu
Skrammel
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Krigerne | Forsøgte at se den for nogle måneder siden |
Men måtte give op efter 15 minutter. "Amatørskrammel" blev min måske forhastede dom. Den er nok... |
1 uge 1 dag siden |
Den vilde robot | Skrammel film |
Så den med din datter, det er kvalmende sød og kikset. Dårlig storytælling og virkelig mega... |
1 uge 5 dage siden |
The Zone of Interest | Mere villa og familie til de historieinteresserede | 2 uger 4 dage siden | |
Sidste vidne | Dejlig 70'er paranoia |
Filmen er ikke noget mesterværk, men har en særegen stemning, der gør den ganske minde- og... |
4 uger 1 dag siden |
Crash | Jeg har set alt af Cronenberg |
Jeg har set alt af Cronenberg undtagen den seneste (Crimes of the Future), og jeg har også... |
1 måned 4 dage siden |
Crash | Det er dødsfetichisme |
Det er dødsfetichisme og sygelig optagethed af død, tilskadekomst og sygdom. Det ramte... |
1 måned 5 dage siden |
Kommentarer
Jeg gættede også slutningen...
...Halvvejs gennem din anmeldelse (har verificeret antagelsen ved et Wikipedia-opslag).
Hollywood-matematik er så irriterende forudsigelig.
Gættede også slutningen på The Best Offer og Sharper kedsommeligt tidligt.
Det er derfor jeg ser Zvjagtintsev. Der er matematikken helt anderledes og jeg aner ikke, hvad der vil ske.
Tilføj kommentar