Sleeping Dogs (2024)

Hovedpersonen i "Sleeping Dogs" er en alzheimer-ramt pensioneret politimand ved navn Roy Freeman (Russell Crowe), der har alvorlige problemer med hukommelsen og ikke engang kan huske sin mors eller for den sags skyld sit eget navn og derfor har anbragt sedler med påmindelser alle vegne i sin lejlighed, præcis ligesom hovedpersonen i "Memento". Historien minder også på mange måder om "Mr. Holmes" og "Angel Heart".

Freeman deltager i en eksperimentel behandling, der kræver, at han udfordrer sin hjerne med gåder. Han dykker derfor ned i en gammel mordsag efter en henvendelse fra manden, der blev dømt og som nu, ti år efter, skal henrettes. Vi følger Freeman ned i kaninhullet hele vejen til den overraskende slutning. 

Denne spændende noir-whodunit er skrevet af den debuterende instruktør Adam Cooper, der tidligere har markeret sig som manuskripforfatter på film som "Exodus: Gods and Kings" og "Allegiant". Her er det lykkedes ham at lave en sindsoprivende god slowburner med en fremragende cast. Måske lidt lang i spyttet, men det betaler sig at holde ud til enden, som hev tæppet væk under mig.

Igen ser vi en lav karakter hos RT's kritikere, hvorimod publikumsscoren samme sted er helt oppe på 80. Det er også min dom. Crowe er som sædvanlig hammergod, og Karen Gillan viser nye sider af sit talent.