Vi befinder os på en ferieø i den svenske skærgård i sommeren 1985, i den uge hvor Live Aid blev sendt - en begivenhed som de unge på øen ser meget frem til. Idyllen tager imidlertid skade, da liget af en af øens store drenge skyller op på stranden, tilsyneladende myrdet. Hans båd findes drivende nær den lille, dystre klippeø Svärtan, og en flok drenge beslutter sig for at tage ud til øen. Der finder de et mystisk, halvdødt væsen bundet i en grotte ud til vandet. Det ligner lidt en havfrue, med bagkrop som en stor fisk og overkrop som uhyret fra Den Sorte Lagune. De beslutter sig for at tage havfruen med tilbage og installerer hende i et bassin i et bådeskur, indtil hun kan komme sig - uden at fortælle det til andre, end ikke pigerne i deres gruppe. Vores hovedperson, drengen Matthias, bliver meget fascineret af væsenet, især da det viser sig at dets mesmeriserende sang kan helbrede sår. Men er denne fascination sund?

TV-miniserien (i seks afsnit af en lille time) er baseret på  John Ajvide Lindqvists roman Sommaren 1985. Lindqvist er kendt for blandt andet de filmatiserede romaner Lad den rette komme ind og Håndtering af udøde, og i lighed med disse er serien en blanding af retro-socialrealisme og horror - om end horror, der er  ikke er så meget skræmmende som foruroligende, ligefrem trist. De unge hovedpersoner opfører sig som rigtige teenagere på kanten til at blive voksne, med trodsighed, depression, hormonelle forstyrrelser og trang til at udforske grænser. De er ikke altid lige søde ved hinanden, og tilstedeværelsen af havfruen skaber gnidninger i sammenholdet. Som altid i gode fortællinger om det overnaturlige, er det muligt at læse fortolkninger ind i denne, uden at det nødvendigvis er bevidst tiltænkt fra forfatterens side. Her kan man drage en parallel til stoffer, som kan dulme smerter, men også føre til abstinenser og afhængighed - men det er bare min fortolkning, og man kan sagtens se historien som bare en uhyggelig sommergyser uden dybere mening.

Serien kan streames fra DR indtil 3. august 2028.