Barbie (2023)

Tagline: “Barbie is everything. Ken is just Ken.”

Ideen om at legetøj har et hemmeligt liv kan spores tilbage i hvert fald til H.C. Andersen og hans eventyr “Nøddeknækkeren”, “Den standhaftige tinsoldat”, “Hyrdinden og skorstensfejeren” m.fl. Siden har vi haft bl.a. Toy Story-filmene, og nu er turen kommet til Barbie-dukken (som i øvrigt var med i Toy Story 2). Til forskel fra forgængerne lever Barbie-dukkerne dog ikke et hemmeligt liv i børnenes værelser, når der ikke er nogen, der kigger. I stedet har hver udgave af Barbie-dukkerne en menneskelig avatar i Barbieland, hvor vi blandt andre finder Astronaut-Barbie, Præsident-Barbie, Læge-Barbie, Højesterets-Barbie, Havfrue-Barbie – og så den meste populære; den oprindelige, stereotype Barbie (Margot Robbie), som lever i sit eget lyserøde hus omgivet af alt muligt lyserødt. I Barbieland finder man også alle mulige andre dukker i Barbie-serien, bl.a. Allan, Skipper, Midge og selvfølgelig Ken, som også findes i flere udgaver, der dog ikke har nogen funktion ud over at være eye candy for Barbie. Barbierne lever i lykkelig bevidsthed om at deres dukke-udgaver i den virkelige verden har inspireret millioner af piger til at opnå de vigtigste embeder og jobs i verden, som i kraft deraf er domineret af kvinder.

Lige indtil det går galt for stereotype Barbie. Pludselig, en dag, mister hun sine særlige dukkeevner. Hun kan ikke længere svæve fra altanen ned i bilen, som båret af en hånd, og hun kan ikke længere stå på tæer og er nødt til (gys!) at stå på flad fod. Hvad værre er, er hun begyndt at få appelsinhud! Med andre ord er hun ved at blive til et almindeligt menneske. Det nærmeste Barbieland har på et orakel, Weird Barbie, kan fortælle at det sker fordi en pige i den virkelige verden har mistet troen på Barbie. Der er ikke andet for end at Barbie må tage til den virkelige verden, I selskab med en strand-Ken (Ryan Gosling), som er ikke særlig hemmeligt (og ikke særlig gengældt) forelsket i stereotype Barbie.

Vejen til den virkelige verden er ikke let, og vores to menneskelige dukker lander i det tætteste, vores verden har på Barbieland: Venice Beach i Californien, hvor legetøjsfirmaet Mattel, som laver Barbie-dukkerne, har til huse. Der følger en masse ‘fisk ude af vandet’-halløj, som ender med at Barbie og Ken bliver arresteret og løsladt flere gange. I mellemtiden opdager Mattel at Barbie er i den virkelige verden, og det kan gå gruelig galt, så hun må fanges ind igen. Ken er lige meget; han er trods alt ikke særlig vigtig, hvad han udmærket godt selv ved. Det kommer derfor som en overraskelse for ham at det er mænd, der dominerer i den virkelige verden, og han tager en masse nye (for ham) ideer om et patriarkat med tilbage til Barbieland, mens han lader Barbie i stikken som fange i den virkelige verden. Hvordan skal det hele dog ende…?

Der skal ikke afsløres mere af plottet, for det er heller ikke så vigtigt som filmens tema om kønsroller. Du skal ikke finde dig i de roller, andre pådutter dig; du skal være dig selv, uanset om du er mand eller kvinde og uanset om det er svært, synes moralen at være. Der er dog ikke tale om nogen moraliserende film. Barbie er først og fremmest en yderst morsom film med sit sjove Barbie-univers, og den overholder alle Hollywoods uskrevne regler for hvordan sådan en film skrues sammen, med helte og skurke (som i virkeligheden ikke er så slemme) og muligheden for at vokse, når problemerne virker uoverskuelige og umulige. Barbieland har sine helt egne spilleregler og naturlove, men det er stadig let for publikum at spejle sig selv og deres omgangskreds i dukkernes fokus på det ydre, som i bund og grund bunder i på eksistentiel usikkerhed. Der er mange sjove referencer til nogle af de mere bizarre dukker fra Barbie-universet, som er lavet gennem tiden, og flere af dukkerne bliver spillet af kendte stjerner såsom Dua Lipa, Michael “Scott Pilgrim” Cera, John  “Peacemaker” Cena og Simu “Shang Chi” Liu. Filmen kan fint ses af både feminister og ikke-feminister, bare de ikke tager sig selv for alvorligt – for det gør filmen heller ikke. En anbefaling herfra!