The Zone of Interest (2023)

Jeg så filmen i biografen i Esbjerg. Den morgen, da jeg kørte over Tarphagebroen, lidt syd for vores hjem i Billum, og mod biografen i Esbjerg, så jeg den. Solen. Stor, magtfuld og skøn. Den kastede lys over engene, den brød gennem tågen, den skræmte mørket væk.

Men det var den samme sol, der skinnede over en af de mørkeste perioder i menneskehedens historie, den samme sol der skinnede over Auschwitz tilbage i 1940’erne. Der skinnede over den frygtede koncentrationslejr.

The Zone of Interest er baseret på Martin Amis’ glimrende roman af samme navn fra 2014 – den fik titlen Brun sne i Danmark, grum titel, den farve sneen fik, når den faldt ned over lejren. At forsøge at forstå grusomhederne er umuligt, men denne passage fra Brun sne er meget rammende: 

“Walpurgisnacht skal forestille at være det tidspunkt, hvor man kan krydse grænsen mellem den synlige og de usynlige verdener. Mellem lysets verden og mørkets verden. En af mine venner, en af mine nu afdøde venner, sagde at Det Tredje Rige var én lang Walpurgisnacht."

Det er stærke sager og det er den mareridtsfølelse filmen formår at skildre på smukkeste/grummeste vis.

Men det er ikke en film for alle. For nogen vil det være som at sidde i et kedeligt sommerhus på Fanø og kigge på, at malingen tørrer på en kedelig væg i den kedelige stue.

For mig er det som at se tilblivelsen af et unikt kunstværk.

Den bedste film jeg har set i flere år. Udover at den er en kunstnerisk triumf med skønne lange indstillinger, og en uovertruffen lydside (man burde gense filmen med lukkede øjne), så er filmen også et spejlbillede på vores egen tid. Muren mellem familiens have og lejren kunne være et tv. Vi ved godt, der sker en masse grusomheder, men hvad gør vi ved det? Hvad ønsker vi at gøre ved det?

Filmen er en rejse til helvede. Den gør ondt at se. Man kommer ikke i godt humør. Den er langsom - plotfolket, der havde ønsket sig et klassisk historisk drama, vil hade den. Men mest af alt er den vigtig. Både som filmkunst, en ægte artfilm, og som noget der vækker til eftertanke. Altid huske, aldrig glemme OG hvad kan vi gøre i forhold til de grusomheder der sker i vores samtid?