En lang forlovelse (2004)

Under Første Verdenskrig blev franske soldater, der blev fundet skyldige i at skade sig selv for at blive hjemsendt, dømt til døden. Straffen blev dog ikke eksekveret med peloton eller guillotine. De dømte blev ført hen til en særligt udsat skyttegrav og tvunget ud i ingenmandsland til forventet nedslagtning af skydeglade fjender.

Den franske instruktør Jean-Pierre Jeunet og partneren Guillaume Laurant, som sammen også lavede mesterværket 'Amélie', bruger ovenstående som baggrund for en usædvanlig kærlighedshistorie med Audrey Tautou i endnu en smukt underspillet præstation. 

'En lang forlovelse' er lige dele romantik og mysterium og handler om Mathilde (Tautou), hvis forlovede, Manech (Gaspard Ulliel), er blandt den gruppe soldater, der er dømt til henrettelse i åbningsscenen. Historien, der foregår fire år efter Manechs formodede død, og som også indeholder nogle fantastiske kampscene-flashbacks, skildrer, hvor langt Mathilde er villig til at følge sin intuitive overbevisning om, at Manech stadig er i live. Den unge kvinde kaster sig ud i en vild jagt, der indebærer ansættelse af en privatdetektiv og tricktyveri af hemmeligtstemplede regeringsdokumenter. 

Filmen er optaget i smukke sepiatoner og indeholder fantastiske billeder fra både skyttegravene i Somme, det smukke landskab i Bretagne og Paris i begyndelsen af det 20. århundrede ─ eksempelvis en picnic under Eiffeltårnet og et vue ud over de nu hedengangne Les Halles, hvor Mathilde opsporer en soldaterkone, der spilles af Jodie Foster, som brillerer på flydende fransk. Også den senere verdensstjerne Marion Cotillard har en vigtig birolle (tre år før Oscar-præstationen som Edith Piaf).

Jeunet har et uforligneligt talent for subtil, visuel historiefortælling og gør sit bedste for at holde publikum på samme spor som Mathilde. Filmen, der bygger på en roman af Sébastien Japrisot, er en mesterligt vævet fortælling fuld af skæve eksistenser som Mathildes tante og onkel og endda deres postbud. Billedsiden er intet mindre end en åbenbaring udført af Bruno Delbonnel, som også fotograferede 'Amelie'. Det hele komplementeres af Angelo Badalamentis inciterende musik.

Det er mindst femte gang, jeg ser filmen, der er en af de smukkeste, jeg kender.