IF: Fantasivenner (2024)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 23. juni 2024 - 11:47 [0]
2½ ud af 5 Pixar-plagiater
Hvem streamer den: 

LEJ LEJ LEJ LEJ

Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
22. jun 2024
Udgivet: 
17. maj 2024
Genre: 
Forfattere: 
Instruktør: 
Varighed: 
104 min
Ikon: 
År: 
2024

Filmen er både skrevet og iscenesat af John Krasinski, der også selv spiller med. Som instruktør har han tidligere imponeret os med 'A Quiet Place' og 'A Quiet Place 2', men denne gang har han begivet sig ud, hvor han ikke kan bunde. Filmen er flot og stjernespækket, men sætter sig mellem to stole, hvad målgruppen angår.

Det er ikke en film for børn. I de første 10 minutter præsenteres vi for en deprimerende række flashbacks, hvor vi finder ud af, at moderen til den 12-årige hovedperson (Cailey Fleming) er død af kræft, og at faderen (John Krasinski) er hospitalsindlagt med noget, der beskrives som "knust hjerte", og at han skal opereres en af dagene. 

Det er heller ikke en film for voksne. Jo, måske i starten, hvor vi bades i socialrealisme, men da det hele senere forvandles til et Pixar-ripoff, vil de voksne formentlig se på uret.

Pixar-plagiatet springer til live, da pigen begynder at se en masse unikt udseende væsener omkring sig og finder ud af, at det er de fantasivenner, som alle er vokset op med og har glemt. Sammen med Cal (Ryan Reynolds), som også kan se disse væsener, begiver hun sig ud på en rejse for at genskabe forbindelsen mellem fantasivennerne og deres mennesker, som er blevet voksne og har glemt dem. 

God idé? Måske, men den bliver tabt på gulvet, især hvis man sammenligner "If" med andre film om imaginære væsener såsom 'Mig og Bogart', 'Jojo Rabbit' eller 'Harvey'. Krasinskis fantasivenner er nemlig ikke skøre og spøjse legekammerater, men dybt deprimerede psykiatriske tilfælde, som længes efter tabt kærlighed.

Det bliver ikke bedre af, at handlingen stritter i alle retninger med alt for lange og overflødige scener, og at de første to tredjedele af filmen rent ud sagt er dødkedelige. Krasinski har formentlig haft fuld kontrol over filmen og været sin egen script doctor, og det kan ses. Ligesom Quentin Tarantino har han åbenbart nået det punkt, hvor han tror, han kan gå på vandet uden hjælp.

Den sidste tredjedel er klart den bedste og mest interessante, hvor slutningen byder på en "overraskelse", som de fleste dog formentlig vil have gættet undervejs.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
John Wick: Chapter 4 Generationernes kamp

...

3 dage 15 timer siden
John Wick: Chapter 4 Se hvordan John Wick-pølsen laves

Oh, en link-kender. Dejligt. Jeg er også ret sikker på, at du vil elske at...

4 dage 7 timer siden
John Wick: Chapter 4 Jeg respekterer din ret til at tage fejl

Efter min opfattelse er 3,5 ud a 5 en noget fesen karakter. Bevares, mange af Keany Reeves...

4 dage 11 timer siden
Nobody Den dybere mening med Nobody

...

5 dage 7 timer siden
Nosferatu - vampyren Overvurderet 70'er-bras

Det var måske lige en hastig afvisning af en film, der trods alt får 7.4 på IMDB. Men...

1 uge 23 timer siden
Official Competition Glæde ved film om film signalerer tilhørsforhold

...

1 uge 23 timer siden