Caddo Lake (2024)

Når man ved, at denne film er produceret af M. Night Shyamalan, kan man regne ud, at det ikke er nogen helt normal historie, selv om den begynder som noget, der er hentet fra den socialrealistiske skuffe. Vi følger to familier, der bor i sumpområdet Caddo Lake på grænsen mellem Texas og Louisiana ─ to familier, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre, selv om de begge har været udsat for tragiske oplevelser.

Paris (Dylan O'Brien) er traumatiseret efter sin mors død, som vi ser i åbningsscenen: Han sad i bilen med hende, da hun fik et anfald, kørte ud over en bro og ned i søen, og han kunne ikke redde hende. Nogle år senere er han stadig ikke overbevist om lægernes forklaring på hendes lidelse, og tragedien har ødelagt hans forhold til kæresten (Diana Hopper). Han begynder at undre sig over, hvorfor hans hænder ryster, når han er ude på Caddo Lake. Er det en tilstand, han har arvet fra sin mor?

I den anden familie har teenageren Ellie (Eliza Scanlen), der føler sig som en outsider i sin egen familie, jævnligt sammenstød med sin mor (Lauren Ambrose). Hendes stedfar (Eric Lange) er venlig, og hendes halvsøster Anna (Caroline Falk) er hendes eneste rigtige fortrolige, men Ellies far har været forsvundet i årevis og formodes at være død, hvilket har skabt en tomhed i hendes liv. En aften, efter endnu et sammenstød med sin mor, sejler Ellie ud på Caddo Lake, hvor hun ser ulve i sumpen, hvilket ikke er normalt. Hun overnatter hos en veninde og vender hjem næste morgen, hvor det viser sig, at Anna er forsvundet. Politiet bliver tilkaldt, og en eftersøgning går i gang. Mens Ellie hjælper til med at lede efter søsteren, begynder hendes hænder at ryste. 

Hvad der foregår, bliver indlysende efter et stykke tid, men skal ikke røbes her.  Det er en god og spændende film med fine personskildringer og masser af mystik, og det betaler sig at holde ud, selv om man ikke umiddelbart fatter sammenhængen.