Konklave (2024)

Stefan Rugmarks billede
Af Stefan Rugmark den 29. november 2024 - 22:46 [0]
4½ ud af 5 mænd i dametøj

'Konklave' (2024) er en film, der virkelig rammer plet for dem, der elsker en god og anderledes spændingsfilm, her på baggrund af et af den katolske kirkes komplekse og hemmelighedsfulde pavevalg. Den minutiøse beskrivelse af proceduren omkring dette såkaldte konklave er ganske imponerende.

Uden at ty til overflødige kunstgreb har instruktøren Edward Berger ('Intet nyt fra Vestfronten') formået at skabe en intens og spændingsfyldt atmosfære. Den katolske kirkes ritualer, der har overlevet i århundreder, virker næsten surrealistiske i moderne kontekst, og det er en af filmens styrker, at den formår at skildre denne kontrast så overbevisende.

Skuespillet er i topklasse med fremragende præstationer fra Ralph Fiennes, John Lithgow og Stanley Tucci i rollerne som tre af de godt 100 kardinaler, som medvirker ved valget, der finder sted bag lukkede døre i Det Sixtinske Kapel.

Hver deltager skriver på en seddel navnet på den kardinal, han ønsker som pave. Denne procedure gentages, indtil en af dem har fået et flertal på 2/3 af stemmerne. Efter hver afstemning brændes stemmesedlerne, og røgen sendes op gennem en skorsten. Ved tilsætning af kemikalier farves røgen sort, hvis afstemningen ikke har givet resultat, og hvid, hvis afstemningen har peget på en ny pave. Dette får vi dog ikke at vide i filmen, der kun viser afbrændingen, så der skal nok være biografgængere, som ikke fatter, hvad der futtes af og hvorfor.

Der er lange knive i ærmerne på de pompøse kardinalkostumer, og handlingen beskriver de intriger, der i rigt mål finder sted bag kulisserne før og under valget, og spændingen stiger, da der sker flere uventede ting. Hvad skal ikke røbes her, men man rykker langsomt ud på kanten af sædet hele vejen til det sidste, overrrumplende twist.

Handlingen bygger på en roman af Robert Harris, der tidligere har givet os 'Fatherland' og 'Arkhangelsk'. Plothuller er der ingen af, og hurra for det. Trods ændringer i persongalleriet holder Edward Berger sig heldigvis stramt til bogens narrative struktur. Der er ingen løse ender, men som sagt er det en fordel at have et vist forhåndskendskab til traditionen. Historien kan dog sagtens følges uden.

"Konklave" er en solid spændingsfilm, der trods sit adstadige tempo leverer på alle fronter. Den minutiøse beskrivelse af pavevalget er en fryd for enhver, der sætter pris på detaljer og autenticitet. Man vejrer oscarhøst her.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Den lille filmquiz

Hvilken film tildeles her på stedet...




Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Myrdet på den forbudte ø I Amazonas

...

2 dage 20 timer siden
The Old Guard 2 Tidsspildets matematik

"Se ikke den dårlige to'er før den (formentlig) dårlige tre'er ligger klar" er et optimistisk...

1 uge 1 dag siden
Farligt møde Hitchcock og de farlige homoseksuelle

...

2 uger 20 timer siden
Predator: Killer of Killers Den er til fire stjerner, synes jeg

Ville have skrevet en anmeldelse samme dag, men du kom mig i forkøbet.

2 uger 5 dage siden
No Country for Old Men Nej, deres bedste film er

Nej, deres bedste film er "The Man Who Wasn't There". Ubetinget! Den gav jeg 5/5 i 2008. Jeg...

2 uger 5 dage siden
No Country for Old Men 5 ud af 5!

Hvordan kan den ikke få topkarakter? Det er brødrenes bedste.

2 uger 6 dage siden