Mickey 17 (2025)

Bong Joon-ho har med 'Mickey 17' skabt en science fiction-film, der prøver at balancere mellem sort humor, politisk satire og social kritik.

Historien følger Mickey Barnes (Robert Pattinson), en "undværlig" klon, der konstant dør og genskabes for at udføre livsfarlige opgaver på en fjern rumkoloni. En konflikt opstår, da to versioner af Mickey kommer til at eksistere samtidig, hvilket skaber både komiske og dramatiske situationer. Pattinson leverer en god præstation ved at spille de to Mickey-versioner med kontrasterende personligheder – den naive og eksistentielt desperate Mickey 17 og den mere aggressive Mickey 18. Hans evne til at håndtere humor, desperation og kropssprog er et klart højdepunkt i filmen.

Mark Ruffalo spiller den selvoptagne, manipulerende og diktatoriske kolonileder Kenneth Marshall med teatralske manerer, der i den grad leder tanken hen på Donald Trump, at det næppe kan være tilfældigt. Toni Collette som Marshalls Lady Macbeth-lignende hustru Ylfa føjer yderligere lag af ubehag til satiren.

Visuelt er 'Mickey 17' en imponerende fremtidsversion, der endnu en gang viser Bongs flair for detaljer og genreeksperimenter. En særlig ros må gå til de teknikere, der har skabt de troværdige bænkebiderlignende aliens, kaldet "creepers," som befolker planeten Niflheim. Disse væsener er både fascinerende og skræmmende med en organisk æstetik, der gør dem til nogle af de mest mindeværdige rumvæsener i nyere sci-fi-film. 

'Mickey 17' er et af Bongs mest ambitiøse projekter med et budget på omkring 118 millioner dollars, men ambitionerne har en pris. Spilletiden på 135 minutter er unødvendigt lang, og filmen lider under et ujævnt tempo og en tredje akt, der føles kejtet og ufokuseret. Flere scener kunne med fordel være skåret ud for at give plads til et strammere manuskript.

Bong Joon-ho er kendt for sin evne til at blande absurd humor med dyb alvor, hvilket han har demonstreret i tidligere værker som 'Parasite' og 'Snowpiercer' I 'Mickey 17' ofrer han noget af sin kant og præcision på hollywoodbusterens alter, hvilket resulterer i en film, der er visuelt imponerende, men narrativt ujævn.

Anmeldelse: Parasite

3½ ud af 5 skarpe køkkenknive. Som oversætter ved jeg, hvor mange nuancer der går tabt i en tekstning, så jeg undgår helst film på sprog, jeg ikke forstår. Men de gode anmeldelser, gyldne palmer og oscarnomineringer gjorde, at jeg krøb til korset med...

Anmeldelse: Snowpiercer

1½ ud af 5 endeløse skinner. Fortælling om de sidste mennesker i en tilsneet verden, hvor de få overlevende er samlet i et tog, der drøner rundt på et tilsyneladende uendeligt banelegeme, som af en eller anden mystisk grund stadig vedligeholdes og ryddes...