Alex Garlands 'Warfare' er et teknisk overlegent, men tematisk vaklende krigsdrama fra Irak år 2006, der byder på intens realisme uden egentlig retning. 

Filmen åbner stærkt med et nervepirrende setup: En amerikansk specialstyrkeenhed besætter et irakisk hjem og tvinger familien ind i ét rum, mens fjenden lurer udenfor. Det skaber en trykkende spænding – men snart forvandles filmen til en kaotisk og frustrerende skildring af en fejlslagen operation uden mål og med.

Garland nægter at glamourisere krig, men falder i en fælde ved kun at fokusere på soldaternes traumer og næsten helt overse den irakiske familie og to tolke, der faktisk blev dræbt, selv om man kun får det at vide i rulleteksterne.

Lyd- og billedsiden er fremragende, men personerne forbliver skygger uden dybde. Det hele ender med at minde mere om en hyperrealistisk VR-simulation end en egentlig narrativ. Og med postcredit-scener, der glorificerer soldaterne, undermineres filmens potentielle kritik af meningsløs krigsførelse.

'Warfare' vil gerne forstyrre og chokere, men uden en klar fortælling eller personskildring bliver det mere en øvelse i stil end substans.

Se Garlands mesterværk 'Civil War' i stedet. Det har i det mindste en handling.

Anmeldelse: Civil War

5 ud af 5 amerikanske borgerkrige. Alex Garlands film er et sindsoprivende mesterværk, der skildrer krigens rædsler på nærmeste hold. »Jeg synes, at vold er meget tvetydig i film. For eksempel påstår nogle film, at de er antikrigsfilm, men jeg tror ikke,...