En mærkværdig russisk krigsfilm, produceret kort efter invasionen i Ukraine af Wagner-gruppens Evgeny Prigozhin.

To grupper soldater kæmper mellem højhusene i en unavngivet by. Dem med hvide armbind er nok Wagner-soldater, og de kæmper ifølge forteksterne med samvittighed for Moderlandet. Dem med gule armbind må være ukrainere. Man lærer ingen af dem at kende ud over deres kaldenavne, når de kommunikerer med kollegerne og hovedkvarteret.

Filmen er næsten to stive timer med anonyme, helt ens udseende soldater i aggressiv bykrig. De skyder og skyder, bomber og granater flyver, droner og fly smadrer det hele. Af og til er der en fortæller fra det hvide hold – vanvittigt nok spillet af Aleksei Kravchenko fra "Gå og se" – som lige sætter scenen og forklarer, hvad der sker af taktiske bevægelser.

Det ligner en realistisk skildring af moderne krig, hvor unge mænd, der har spillet for meget Counterstrike, massakrerer hinanden. På nær torturen og voldtægterne af civile, selvfølgelig.

Det er på ingen måde en god film, og den er lavet af grimme mennesker. Men dens totalt usentimentale mangel på følelsesmæssig involvering i karaktererne er lidt imponerende. Den opleves mere ægte – og langt mere radikal – end fx Alex Garlands nylige "Warfare".

Anmeldelse: Kom og se / Gå og se

5 ud af 5 hviderussiske landsbyer. Dette sovjetiske mesterværk er nok den bedste (og værste) krigsfilm, der nogensinde er lavet. En sindsoprivende fortælling fra Anden Verdenskrigs østfront, hvor en nazistisk specialkommando lægger et lokalsamfund øde.