Filmen åbner med en god hook (17 forsvundne børn), men falder hurtigt fra hinanden, fordi den aldrig etablerer et sammenhængende regelsæt for sin egen verden. Den ligner en moderne udgave af 'Rottefængeren fra Hameln' overført til en amerikansk forstad med en udpræget grimmsk slutning (se spøjlerfeltet), men introducerer samtidig elementer, der virker tilfældige eller direkte komiske – uden forklaring og uden indbyrdes logik.

Problemet er, som i auteuren Zach Creggers forrige film, 'Barbarian', manuskriptet, der er fyldt med huller og uforløste idéer. Flashbacks gentager sig uden at føre historien videre, spor introduceres og droppes igen, og symbolik og ritualer fungerer mest som staffage. At børn og forældre konsekvent efterforsker truslen alene, mens myndighederne stort set forholder sig passive, underminerer enhver logik. 

Sidehandlinger tynger unødigt. En fraværende far og en narkoman fylder meget spilletid uden at bidrage dramatisk eller tematisk. Figurerne er ofte usympatiske af konstruktion snarere end nødvendighed, og flere idéer og outrerede visuelle indfald introduceres uden forklaring og ender som utilsigtet kitsch.

Forsøgene på humor og chok punkterer konsekvent spændingen. Tempoet lider under gentagelser, og afslutningen vælger den dovne løsning: en forklarende voiceover, der fortæller i stedet for at vise.

Samlet set lever filmen hverken op til sit oplæg eller den stemning, markedsføringen antyder. Hvad der kunne have været en stram og urovækkende fortælling, ender som et rodet sammensurium af uforklarede idéer og tabt fokus. At en auteur igen har fået frie hænder, viser sig – som så ofte før – ikke at være nogen fordel.

Anmeldelse: Barbarian

2 ud af 5 dårlige mødre. Filmen begynder helt fint med en ung pige, der har lejet en B&B i et forfaldent kvarter i Detroit og opdager, at huset ved en fejltagelse er blevet dobbeltbooket, så hun må dele det med en ung mand, som kort efter forsvinder i en...