Vi følger i starten den radikale revolutionære gruppe the French 75, som arbejder for at befri immigranter fra fangelejre, ofte med trusler om drab, uden dog at slå nogen ihjel. Centralt er kæresteparret med kodenavnene Ghetto Pat (Leonardi diCaprio) og Perfidia Beverly Hills (Teyana Taylor). Perfidia er en vild og sexgal sort amerikaner, som ved siden af forholdet til Pat indleder en temmelig forkvaklet dominatrix-affære med den racistiske Oberst Lockjaw (Sean Penn). Efter et bankrøveri, hvor Perfidia skyder en bankvagt og bliver arresteret, vælger gruppen at splitte sig op og gå under jorden. Pat tager Perfidias nyfødte pige med på flugten. 16 år senere finder Lockjaw, som tror at han er far til barnet, frem til Pat og pigen. Hendes blotte eksistens truer nemlig hans medlemskab af en elitær gruppe af white supremacists, og hun må skaffes af vejen. Pat og pigen må flygte, og det bliver en kamp om overlevelse. Det bliver ikke nemmere af at Pat er blevet et hashvrag, som ikke kan huske kodeordene til at kontakte sine gamle revolutionsfæller.

Filmen, som er baseret på en roman af Thomas Pynchon, er på én gang en hektisk actionfilm, en harsk kritik af den amerikanske immigrationspolitik og en bidende sort komedie. Selvom filmen er næsten tre timer lang, keder man sig sjældent, for den er skarpt skåret og flot fotograferet. Datteren er glimrende spillet af den ret nye skuespillerinde Chase Infiniti (sikke et navn!), som dog er en halv gang ældre end sin rolle (findes der ikke længere gode teenage-skuespillere?), DiCaprio er fin som en eksrevolutionær, som er gået i hundene (med noter af The Dude fra The Big Lebowski), og Penn er grum og grim som Lockjaw. I det hele taget er alle skuespillere godt valgt til deres roller, og det medvirker til at holde styr på et ret stort persongalleri.