Det er meget længe siden, en film har givet mig gåsehud (selv "Insidious" lod mig kold), men denne gang lykkedes det undervejs, selv om slutningen lod meget tilbage at ønske, men sådan er det jo tit med den slags film, når man ikke længere er i stand til at mønstre tilstrækkelig suspension of disbelief - ligesom med "Rosemary's Baby". Jeg anede ikke, hvad filmen handlede om, ud over at titlen varslede uhygge, og ja - en familie flytter ind i et hus, hvor der er begået grusomme mord. Den har man ligesom set før, ikke? I starten troede jeg, det var en seriemorder, der var på spil, men langsomt gik det op for mig, at forklaringen endnu en gang var metafysisk. Men okay, det var da spændende, så længe troværdigheden holdt. Plottet er bestemt ikke 3 1/2 stjerne værd, men Ethan Hawke er altid god, og gåsehuden, hvor midlertidig den end var, giver også bedømmelsen et nøk opad. Ikke for logisk tænkende mennesker, men absolut anbefalelsesværdig, hvis du gerne vil skræmme livet af din teenagedatter.