The Flight Attendant, første sæson (2020–2022)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 19. december 2020 - 2:14 [0]
4 ud af 5 dostojevskij-romaner
Hvem streamer den: 


Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
18. dec 2020
Udgivet: 
18. nov 2020
Genre: 
Forfattere: 
Varighed: 
8 afsnit
Ikon: 
År: 
2020–2022

Vellykket blanding af actionkrimi og screwballkomedie med Kaley Cuoco i hoved- og titelrollen som Cassie Bowden, en dizzy blonde-stewardesse med et ordentligt læs lig i både lasten og selve historien. Handlingen er hentet fra en bog af samme navn, og genreklicheerne står i kø, men det hele er strikket ganske fermt og professionelt sammen. Cassie, der er mindst lige så alkoholiseret som Denzel i “Flight”, vågner en morgen (ligesom Jane Fonda i Sidney Lumets “Dagen derpå”) op med blackout i en dobbeltseng på et hotelværelse i Bangkok ved siden af en myrdet mand, som hun har dyrket kaninsex med hele weekenden. I stedet for at ringe til det thailandske politi (og det havde jeg nok heller ikke haft lyst til) fjerner hun nødtørftigt sporene og stikker vanen tro af fra problemerne, som naturligvis følger med til hjemlandet USA via Interpol. Og så går den vilde action ellers derudad i otte afsnit, krydret med flashbacks til barndommens traumer og indbildt snak med den myrdede mand. Dette kunstgreb (at gøre ofret til hendes sidekick og samtalepartner) er ret genialt og får historiefortællingen til at glide nemt og bekvemt, noget der ellers kan være svært i en filmatisering, hvor man jo ikke kan gå ind i hovedet på folk som i en bog. Der er masser af forviklinger og et par sideplots oveni, men det hele glider glat med gode cliffhangers undervejs, og vi får langsomt afdækket årsagen til Cassies alkoholisme og (måske) åbnet vejen til en løsning. Det er en flot produktion, der sine steder er klippet som en musikvideo, og musikken er også sej og leder sammen med titelsekvensen tankerne hen på Hitchcock, hvilket næppe er tilfældigt, selv om handlingen mindede mig mere om Stanley Donens “Charade”. Glimrende, ikke-dusinvareunderholdning til popcorn-aficionados. Der er i skrivende stund kommet en sæson 2.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Krigerne Forsøgte at se den for nogle måneder siden

Men måtte give op efter 15 minutter. "Amatørskrammel" blev min måske forhastede dom. Den er nok...

1 uge 1 dag siden
Den vilde robot Skrammel film

Så den med din datter, det er kvalmende sød og kikset. Dårlig storytælling og virkelig mega...

1 uge 5 dage siden
The Zone of Interest Mere villa og familie til de historieinteresserede

I 2012 besøgte et af børnebørnene...

2 uger 5 dage siden
Sidste vidne Dejlig 70'er paranoia

Filmen er ikke noget mesterværk, men har en særegen stemning, der gør den ganske minde- og...

4 uger 1 dag siden
Crash Jeg har set alt af Cronenberg

Jeg har set alt af Cronenberg undtagen den seneste (Crimes of the Future), og jeg har også...

1 måned 4 dage siden
Crash Det er dødsfetichisme

Det er dødsfetichisme og sygelig optagethed af død, tilskadekomst og sygdom.

Det ramte...

1 måned 5 dage siden