Setdesignerne og costumiererne har rigtig hygget sig i Disneys nyeste live action-fortælling om en filmskurks oprindelse i tressernes Swinging London. Det handler om Cruella de Vils formative år, og den senere dalmatinerdræber var åbenbart god nok på bunden dengang, for hun griber ikke chancen for at lave en frakke af prikket hundeskind, da hun får den. Disney har åbenbart droppet al logik og kontinuitet for at behage tidens dyreaktivister, og desuden skal Cruella jo skildres som sød, flink og misforstået ligesom den åbenbart ikke så onde Maleficent fra Tornerose.

Oscarvinderen Emma Stone, der spiller titelrollen, gør det godt, men det er svært at se hende som en yngre udgave af Glenn Close. Det er en anden oscarvinder, Emma Thompson, der dominerer filmen i en forrygende præstation som arrogant modedesigner, for selvfølgelig har forfatterne stadig haft brug for en god Disney-antagonist. Historien er såmænd underholdende nok og produktionsværdien høj, men jeg fatter ikke, hvorfor man er ved at ødelægge sine egne gode skurke med disse hvidvaskninger. Hvem bliver den næste? Heksen fra Snehvide? Jægeren, der skød Bambis mor?