Jeg kom ret langt ind i denne film, før det gik op for mig, at jeg havde set den før. Det ødelagde dog ikke fornøjelsen, for jeg kunne stort set intet huske. Filmen udmærker sig mest ved, at instruktøren Roger Donaldson har fået Nicolas Cage til at droppe DAMP-manererne og spille nogenlunde afdæmpet, og Guy Pearce er som sædvanlig rigtig, rigtig god. Sidstnævnte tilbyder førstnævnte at “tage sig af” den mand, der har voldtaget dennes kone (January Jones), og det eneste, han skal gøre til gengæld, er at stå til rådighed, hvis Pearce nogensinde skulle få brug for en tjeneste. Det får han et halvt års tid senere, og tjenesten er, at Cage skal slå en pædofil forbryder ihjel. Vi har altså et "Strangers on a Train"-ripoff her, dog med variationer, for det viser sig, at “den pædofile forbryder” i virkeligheden er en graverjournalist, der ved for meget om Pearces aktiviteter. Mere skal ikke røbes her. Det er en okay spændingsfilm, som man kan slå et par timer ihjel med og glemme alt om bagefter.

Anmeldelse: Strangers on a Train

2 ud af 5 kiksede filmatiseringer. Vidt berømmet film, som jeg (ligesom filmatiseringen af "The Shining") har det rigtig svært med, fordi jeg ikke kan lade være med at sammenligne den med det geniale romanforlæg. Hitchcock, som jeg ellers holder meget af, har...