Man bliver behørigt imponeret over at finde ud af, at der findes en kvinde, der efter at være fyldt 60 år forsøgte at svømme 160 kilometer i det hajfyldte farvand mellem Cuba og Key West fire gange og faktisk gennemførte det femte gang. Men hvorfor der skulle laves en dramatisering af noget, man kan læse på to minutter, er lidt af en gåde. Nå jo, damen må jo have roterende fis i badehætten, så hun er nok en psykoanalyse værd.

Men analysen udebliver. Vi finder bare ud af, at damen er hamrende dumstædig, hvilket åbenbart betragtes som en dyd i USA, men hvad der egentlig driver hende, forbliver en gåde. Det eneste interessante ved filmen er, at den har udløst oscarnomineringer til både Anette Bening, der spiller svømmersken, og Jodie Foster, der portrætterer hendes veninde og træner, og det var da også det, der fik mig til at ofre halvanden time på den via Netflix. Og jo, de er begge udmærkede skuespillere, Rhys Ifans pifter lidt op på det hele som ledsagebådens navigatør, og der er en enkelt scene med en haj, men denne gang kom dødens gab fra mig. Kort sagt: Glem den.