Filmen er i det store hele en feel good eat-your-cake ET for voksne, men skjult som dyster, eftertænksom rumudforskning i en nær fremtid.

Der er masser af huller i den påståede videnskab.

Men hvis man godt kan lide Ryan Gosling, får man rigtig meget Ryan Gosling.

Man får Ryan Gosling med skæg og uden skæg, med sexede briller og sexet striktrøje. Man får Ryan Gosling, der griner, og Ryan Gosling, der græder. 
Man får Ryan Gosling, der også er både vred, bange, kluntet, morsom, alvorlig, klog og uklog. Alt sammen over filmens 156 minutter.

Der er ikke noget galt med Ryan Gosling. Han gennemfører en vaskeægte tour de force. Han er en god skuespiller. En smuk og sexet mand.

Jeg er dog ikke hans største fan og blev derfor aldrig grebet.

Det irriterede mig også, at Ryan Gosling har glemt alt om, hvad der skete tidligere. Så kan manuskripforfatterne nemlig - ad nauseam - opbygge hele filmens spænding med tilbageholdt information om fortiden. Spring frem og tilbage. Scene efter scene.

Det irriterer mig altid, når de finder på sådan noget snyd.