Resistance (2020)

Der er næppe mange af nutidens unge, der har hørt om Marcel Marceau, som regnes for alle tiders største mimekunstner og i hvert fald huskes, hvis man har set Mel Brooks' "Silent Movie", hvor han som den eneste mæler et ord ("Non!").

"Resistance" fortæller den ikke særlig kendte historie om den jødiske Marceaus indsats under Anden Verdenskrig , hvor han som ganske ung sluttede sig til modstandsbevægelsen i det besatte Lyon, som den berygtede Klaus Barbie (med tilnavnet Slagteren fra Lyon) styrede med hård hånd. Sammen med sin kæreste Emma hjalp Marcel forældreløse jødiske børn med at flygte til Schweiz.

Jeg studsede godt nok over, at man havde valgt Jesse Eisenberg til rollen som Marceau, men hans indsats er dog en del bedre her end hans tåkrummende udgave af Lex Luthor i Zack Snyders Superman- og Justice League-film. Filmens bedste præstationer leveres dog klart af Clémence Poésy som Emma ─ og Matthias Schweighöfer, der giver et skrækindjagende portræt af Klaus Barbie.

Filmen er lidt længe om at komme i gang, men efter at Barbie er dukket op, bliver man fanget af spændingen og uhyggen, som filmen forstår at fremmane uden at gå i blodige detaljer. En scene med Emma og Barbie gav mig eksempelvis voldsomt myrekryb uden at vise nogen billeder ud over dem, jeg selv manede frem.
Man behøver heller ikke løbe skrigende væk, hvis man ikke bryder sig om mimekunst, for det har filmens skabere klogeligt begrænset til et minimum.

I mindre roller ses Ed Harris som general Patton og Bella Ramsey fra "The Last of Us" som et af de forældreløse børn.