Saltburn (2023)

Den britiske auteur Emerald Fennell, der sidste år fik en Oscar for manuskriptet til "Promising Young Woman" med Carey Mulligan i hovedrollen, har også denne gang lavet en kulsort komedie grænsende til horror om Oliver Quick, en ung socialt hæmmet studerende fra arbejderklassen (Barry Keoghan), der føler sig uden for den kreds af sammenspiste overklasseløg, han møder på universitetet i Oxford. Oliver bliver dog på et tidspunkt gode venner med den sympatiske og flotte aristokrat Felix (Jacob Elordi), der inviterer ham med hjem til godset Saltburn, hvor han møder den excentriske og dysfunktionelle Catton-familie, der består af Sir James (Richard E. Grant), dennes hustru Elspeth (Rosamund Pike), Felix' nymfomane lillesøster Venetia (Alison Oliver) og deres vrantne skabsbøssefætter Farleigh (Archie Madekwe). 

Som dagene går, afsløres flere og flere overraskelser, for alle, også (eller rettere især) Oliver, render rundt med skeletter i skabet. Akavede situationer veksler i stigende grad med klamme og groteske scener, der til sidst glider over i egentlig horror, men det er en typisk og forventelig del af Fennells grænseoverskridende stil, og det generede mig ikke det fjerneste. Tværtimod. Jeg siger det kun for at advare sarte sjæle, for filmen har vakt opsigt (for ikke at sige postyr) i England.

Jeg var hurtigt fanget og godt underholdt af den skæve historie, der vækker mindelser om Dickens, "Gensyn med Brideshead" og ikke mindst "The Talented Mr Ripley". Det er afgjort en film, man husker længe efter rulleteksterne.. Skal jeg klage over noget, er det, at filmen er lovlig længe om at komme i gang, og at Carey Mulligans medvirken er begrænset til et par scener denne gang.