Australske Danny og Michael Philippou imponerede i 2022 med 'Talk to Me' – en dyster gyser, der kombinerede ungdomstraumer og okkult chokværdi med forbløffende sikkerhed. Med 'Bring Her Back' forsøger de at gentage succesen, men ender i stedet med at skræmme publikum væk – ikke af frygt, men af lede og kedsomhed.

Da søskendeparret Andy (Billy Barratt) og Piper (Sora Wong) mister deres far under grumme og unødvendigt udpenslede omstændigheder, truer de sociale myndigheder med at skille dem ad. Men Andy, der er tre måneder fra at blive myndig, kæmper for, at han og den svagtseende Piper fortsat kan være sammen. Løsningen bliver et midlertidigt ophold hos Laura (Sally Hawkins), en tidligere socialrådgiver med en død  datter, et tomt svømmebassin og hemmelig hang til torturporno. I huset bor også hendes stumme og urovækkende plejesøn Oliver (Jonah Wren Phillips), og snart begynder det opstyltede rædselskabinet at slå revner, da Laura forbereder sig på at bringe sin døde datter tilbage med Piper som ufrivilligt medium.

Sally Hawkins, der blev oscarnomineret for sin præstation i 'The Shape of Water', fanger den psykotiske Lauras sorg og vanvid så godt, at man tror på figuren, selv når hun mishandler børn og leger med lig. Billy Barratt gør Andy til en vred, men kærlig storebror med muskler og traumer i bagagen, og Sora Wong stråler i sin debut som den sårbare, men nysgerrige Piper. Og Jonah Wren Phillips som den stumme, savlende Oliver er skrækindjagende troværdig. Skuespillet er med andre ord upåklageligt. 

Men desværre drukner disse stærke præstationer i en ufattelig rodet og tåget fortælling. Manuskriptet vil være det hele: sorganalyse, genopstandelsesthriller, slasher og creepy kid-gyser – men formår ikke at samle elementerne til en meningsfuld helhed. I stedet bliver filmen en kikset parade af grænseoverskridende klip uden hverken logik eller følelser.

Plottet er så fuldt af huller og uforløste ideer, at man mister interessen, længe før den endeløse tredje akt kvæler det hele i blod og melodrama. Symbolerne – cirkler, vand, snuff-vhs'er – føles lånt fra bedre film og forbliver vage eller ligegyldige islæt.

Særlig problematisk er de mange scener, hvor børn mishandles – både fysisk og psykisk – udelukkende for effekternes skyld.

'Bring Her Back' har en masse, der burde virke – stærkt ensemble, stemningsfuld billedside, interessante temaer – men det hele spoleres af et tyndbenet manuskript, der udelukkende satser på at chokere. Man ender med at sidde kold og møgirriteret tilbage.

Anmeldelse: Talk to me

4 ud af 5 mumificerede hænder. Filmen er en overbevisende debut fra de australske brødre Danny og Michael Philippou, som tager det fortærskede tema "ånden i glasset" op fra en ny og spændende vinkel. Hovedpersonen er den unge Mia (Sophie Wilde), som aldrig er...