Orkestret (stream/optag) (8,0 IMDB). En af de morsomste danske tv-serier i lang tid.
Se det på nettet
- Overblik - se 20 omtaler pr. skærmfuld.
- Hvis du gerne vil optage det: TV4ever.
Blood Father (stream/optag) (6,4 IMDB). Mel Gibson er hypermaskulin og sej. Det er en fornøjelse at se ham angrende, vild, oprigtig, vred, sadistisk og hvad han ellers altid har været god til.
Den første halvdel er værd at se for Mel Gibson. Og , til nød, den kvabsede blondine der lægger an på ham. Men hele filmen er dog en lidt stor mundfuld fordi den basalt set er forholdsvis tom og triviel.
Hilma (stream/optag) (6,0 IMDB). Lasse Hallström laver gangbar kunsterbiografi med egen kone og datter.
Husk at du også kan lave kunst lige så fin som Hilmas med fx. Midjourney.
Britt-Marie var her (stream/optag) (5,5 IMDB). TIlbage i "En mand ved navn Ove"-land. En ældre medborger skal udforddres lidt og leve lidt op. Heller ikke for god.
Mordet i Orientekspressen (stream/optag) (7,3 IMDB). Teater fra dengang både sminke og manerer skulle kunne ses helt ned på bageste række.
Jeg fandt den meget underholdende. Ikke manieret, ikke realistisk, ikke gritty. Bare fuld frikadelle i to timer.
Sådan noget som Filthy, Rich and Catflap og Toast of London gør grin med og Matador efterligner med kærlighed.
Flammen&Citronen (7.3 IMDB). Velment drama om de frihedskæmpere, der gjorde livet surt for besættelsesmagten for 80 år siden.
Det kunne nu også være interessant at se en film om værnemagere og gullashbaroner engang.
Ad Astra (stream/optag) (6,5 IMDB). Nydelige Brad Pitt og smukke Liv Tyler i noget rumhalløj hvor Brad Pitt skal klare noget med sin far.
Helt sikkert... måske (stream/optag) (7,1 IMDB). Tilforladelig romantisk komedie med umådeligt smukke mennesker, der lever i økonomisk tryghed.
You Were Never Really Here (stream/optag) (6,8 IMDB). Hvis filmen havde heddet HAMMERHÆVNEREN, og hovedpersonen havde moret sig med at slå folk (der mestendels fortjente det) ihjel med en hammer, ville det være en væmmelig film, ingen ville se.
Men nu har hovedpersonen (Hammerhævneren) det ikke så godt med sig selv og stirrer en del tomt ud i luften.
Det gør automatisk spektaklet dybere.
Lynne Ramsay vandt "Bedste manuskript" i Cannes og Joaquin Phoenix vandt "Bedste mandlige hovedrolle" i Cannes. Dertil indkasserede filmen 23 andre (noget mindre prestigefyldte) priser.
Kun for voksne, der er nogenlunde vant til sadisme-niveauet i den gennemsnitlige gangsterfilm.
Flightplan (stream/optag) (6,3 IMDB). Nogenlunde interessant thriller, der dog falder sammen i tredje akt.
Shattered Glass (stream/optag) (7,1 IMDB). Den dygtige og flinke journalist skriver fantastiske historier. De er så bare mestendels digt. Ganske udmærket drama.
Herretur (stream/optag) (6,8 IMDB). 30 år gammel letbenet komedie med Billy Crystal storbymanden, der pludselig skal være cowboy.
Tre døgn for Condor (stream/optag) (7,4 IMDB). Ganske udmærket thriller af Sydney Pollack med Robert Redford i hovedrollen som en CIA-agent, der - uden den store ramasjang, men en god del spænding - kæmper for sit liv. Max von Sydow gør også god figur.
The Burnt Orange Heresy (stream/optag) (6,1 IMDB). Nydelige og tilsammen 3,84 meter høje hovedrolle-indehavere tager til det vidunderlige Norditalien. De skal stjæle noget kunst i drømmeopvækkende, luksuøse omgivelser. Så der er skønhed, sex, naturskønhed, rigdom, spænding. Bare ikke helt nok.
Lykkelige omstændigheder (stream/optag) (6,0 IMDB). En bagatel af en forsøgt dyb folkekomedie, der hakker lidt afsted.
Enemy of the State (stream/optag) (7,3 IMDB). To timers gammeldaws ramasjang hvor hovedpersonen jages af en hær af agenter.
Once Upon a Time in America (stream/optag) (2) (8,3 IMDB). Fire timer (!) i selskab med væmmelige, jødiske gangstere fra New York for omkring 100 år siden. Meget kiggeri og melankolsk musik. Vold og voldtægt til højre og venstre.
En del Leone-fans elsker den. Jeg formåede at holde mig så vågen, at jeg kunne finde den uinteressant.
Da Hitler stjal den lyserøde kanin (stream/optag) (7,0 IMDB). Den lyserøde kanin er bedre end JoJo Rabbit. Men stadig ikke seværdig.
Vildmænd (stream/optag) (6,4 IMDB). Martin er midaldrende, har et sexløst ægteskab med Anne og et kedeligt arbejde. Så han tænker, som mange andre skandinaviske mænd, at han måske skal tage i vildmarken og blive en rigtig mand. Det kommer der en ok komedie med ret præcist skårne figurer ud af.
"Komedien er venligtssindet og pessimistisk; den fortæller, at uanset hvor meget vi måtte ønske, vi kunne, kan vi ikke ændre den menneskelige natur og må blot få det bedste ud af en underskudsforretning" som Hr. Doyle engang formulerede det.
Sea of Love (6,8 IMDB). "Den erfarne strømer Frank Keller jager en seriemorder, der udvælger sine ofre blandt mænd, der har sat en kontaktannonce i avisen. I håb om at lokke morderen frem sætter Frank sin egen annonce i avisen, og den sexede Helen er blandt de mange kvinder, der besvarer den.". Sådan lidt nostalgisk 80'er-ramasjang med Al Pacoino og Ellen Barkin.
Kulten, der dræbte 74 (stream/optag) (7,5 IMDB). "Velkommen i kulten. Læg pengene dér, hjernen dér, trusserne dér. Her er en særlig drik. Bare drik. Hvad? Jo jo, den vil transportere din sjæl til stjernebilledet Sirius inden dommedag. Eller pengene tilbage."
Soltemplets Orden havde en godt, Tintin-agtigt navn og var lidt mere fascinerende end den gennemsnitlige kult fordi de opfangede velfungerende, rige medlemmer. Mennesker med masser af andre og bedre muligheder. Kulten historie må have være særligt god og lederne særligt karismatiske.
Det endte så i to omgange massemord/selvmord, som det jo ofte sker i de kredse.
Det fransk-canadiske dokumentar er på 4 stive klokketimer, men nok tidsinvesteringen værd for folk, der fascineres af den slags. Eller vil lære nye markedsføringstricks aaf eksperter.
Close (stream/optag) (7,8 IMDB). De rigitge drenge synes ikke at Leo og Remi skal så gode venner på den der måske forkerte måde. Det bliver tragisk.
3 Kvinder (stream/optag) (7,0 IMDB). Portrættet af tre kvinder tegner et portræt af Iran.
Official Secrets (stream/optag) (7,3 IMDB). Pæn og nydelig film om en whistelblower spillet af pæne og nydelige Keira Knnightly. Kvinde afslører planer om ulovlig aflytning og må gennemgå alskens elendigheder for sin redelighed.
Burnt (stream/optag) (6,6 IMDB). Lidt melodrama fra de fine restauranter med de smukke ansatte. Ikke vigtig.
Skaknovelle (stream/optag) (6,8 IMDB). Kan den kvikke advokat modstå de onde Gestapo-røvhuller? Begavet thriller baseret på et lille mesterværk af Stefan Zweig.
Jeg er stadig Alice (stream/optag) (7,5 IMDB). Ja, der er stadig noget Alice tilbage et sted i Alzheimerens elendige tåger. Men der bliver mindre af hende som filmen skrider frem. Uhyggelig og smuk film om at miste sig selv til nådesløs sygdom.
The Girl in the Spider's Web (stream/optag) (6,1 IMDB). Sidste afsnit af den trilogi i to afsnit, der påbegyndtes med The Girl with the Dragon Tattoo. Efter denne flopper gav Hollywood op.
Quigley Down Under (stream/optag) (6,9 IMDB). En starndard-western på lange to timer. Tom Selleck er maskulin og Alan Rickman er god som skurk. Men filmen er ret ligegyldig.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.