Se det på nettet

Lynaktion Ipcress
3. apr 2025
Anmeldelse!

Lynaktion Ipcress

2½ ud af 5 bebrillede agenter⭐⭐

For: swinging London, en ung Michael Caine, der kan lave mad, tale de overordnede imod, nedlægge damer og give skurkagtige agenter en på hattepulden. Musik af John Barry....Læs mere

Anmelder: 
Steven Snedker
Unlocked

Unlocked (stream/optag) (6,3 IMDB). "Engang var hun en af CIA's bedste forhørsledere [fertil kvinde drejer sit selvsikre og smukke ansigt mod kameraet], men Alices karriere led et knæk, da det ikke lykkedes hende at forhindre et terrorangreb i Paris [Slow-motion af Alice der løber hen mod noget utydelig brand mens hun råber "Nooooooo"]. Nu lever Alice et stille liv som sagsbehandler [Briller, hår i knold], men snart bliver hun indkaldt til tjeneste igen [To mand i jakkesæt, den ene sort, møder op på kontoret]. CIA har pågrebet en mistænkt [Han har onde øjne, måske skæg. 50/50 om han er sexet], som de tror har viden om et nært forestående terrorangreb. I et kapløb med tiden [Der bliver helt sikkert baldret på trommer og klippet heftigt i filmens sidste akt] må Alice finde ud af, hvem hun egentlig kan stole på [Hvad? Nu står han der med pistol og gidsel og begynder at holde tale. Han har været skurk hele tiden!]".

Nå. Jeg taler fordomsfuldt om en film, jeg ikke har set. Niels har set den og roser den. I denne verden: vær en Niels.

3. apr 2025
Anmeldelse!

Unlocked

3½ ud af 5 araberkomplotter⭐⭐⭐

Endnu en god film, som ganske ufortjent får på hattepulden af kritikerne på Rotten Tomatoes. CIA-agenten Alice Racine, spillet af Noomi Rapace, havner i et speget spind af...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
20 dage i Mariupol

20 dage i Mariupol (stream/optag) (8,5 IMDB). Oscar-vindende dokumentar om 20 frygtelige dage i opvarmningskrigen mod Ukraine. Hvad ville du hav gjort under 2. verdenskrig? Det samme som du gør nu.

Og husk. Før angrebet bruger man 1-5% af BNP på forsvaret. Efter angrebet bruger man 46% af BNP på forsvaret. Det klart billigste er, at synes upassende og farlig at angribe.

Man kan støtte Dansk Ukraine Komite på Mobile Pay. Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp er også værd at støtte (og giver skattefradrag).

2. apr 2025
Anmeldelse!
Wrath of Man

Wrath of Man (stream/optag) (7,1 IMDB). 32. film i Guy Richie Cinematic Universe.

Man tror det ikke, men filmen begynder med, at en pengetransport røves med militær præcision af et sammentømret team af røvere. Dog går det galt og vagterne plus en civil dræbes.
Så er der mænd med gode ansigter i 2 timer. Bulder, L.A. gadescener og sørme om ikke Grey Gloves- og Black Gloves-lignende typer dukker op.

Ved en fejltagelse har de proppet fængselskultur og -replikker på folk i pengetransportbranchen. Der er også noget gangland torture, som Richie sikkert ikke engang har opdaget, at han har kommet i.

Ikke så dum som Heat-kopien Den of Thieves, men ikke nær så god som mere originale Dragged Across Concrete. Og selvfølgelig et godt stykke fra mesterværket Heat.

29. mar 2025
Anmeldelse!

Wrath of Man

4½ ud af 5 heftige ildkampe⭐⭐⭐⭐

Nu har jeg godt nok stadig “The Gentlemen” på træskolisten, men for mig er det her den bedste Guy Ritchie-film, jeg har set efter den dybt...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
Non-stop
29. mar 2025
Anmeldelse!

Non-Stop

3½ ud af 5 truede passagerer⭐⭐⭐

Der er betydelig flere plothuller end lufthuller her, men alligevel sidder man jo og bider negle, mens man venter på den uundgåelige og stort set forudsigelige finale. God...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
Ava
29. mar 2025
Anmeldelse!

Ava

3 ud af 5 skeletter i skabet⭐⭐⭐

Endnu en hitwoman-historie, denne gang med den smukke rødtop Jessica Chastain i hovedrollen i samspil med to af Hollywoods største frikadeller, John Malkovich og Colin Farrell...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
Leaving Neverland 1+2

Leaving Neverland (stream/optag DK) (6,7 IMDB) og  Leaving Neverland 2: Surviving Michael Jackson (4,7 IMDB)Man kan med rette misunde Michael Jackson hans store musikalske talent og umådelige rigdom. Og føle medlidenhed med hans forvirrede liv omgivet af vampyrer og ja-sigere.

Leaving Neverland er et partsindlæg hvor den afdøde popsanger for gud ved hvilken gang opmales som den stygge, pædofile mandsling, han måske var. Tre timers rørende underholdning om seksuelle overgreb begået mod børn.

Hele sandheden? Den bliver ingen nogensinde klog på. Hovedpersonerne i Leaving Neverland forsøger sammenlagt at få næsten 10 milliarder kroner ud af boet efter popsangeren mens Jacksons forsvarere heller ikke er helt troværdige. Der er blevet storløjet om Michael J i årtier (godt ægteskab, skidt ægteskab) og ikke engang Wikipedia er til nogen stor hjælp for lænestolsdetektiverne.

Men der vil være uendelig fascination af Den Gale Kong Jackson, hans kongerige og hans anklagere i mange år endnu.

24. mar 2025
Anmeldelse!
Decision to Leave

Decision to Leave (stream/optag) (7,3 IMDB). Hvis de kønne mennesker bare sådan bare kan blive et par uden de store sværdslag, er det ikke særlig dramatisk eller tilfredsstillende.

Men er de adskilt af en frygtelig krig, samfundets normer eller loven, er der mere på spil. Her er det en kriminalkommissær og en smuk enke. Romantisk og velfotograferet.

Decision to Leave skriver sig endda ind i den efterhånden lange række af film med efterforskningsværdige faldulykker i tilsyneladende perfekte ægteskaber (Frit fald, The Staircase oma.)

24. mar 2025
Anmeldelse!
Debatten: Mindre velfærd for mere forsvar?

Debatten: Mindre velfærd for mere forsvar? (stream/optag). Det er selvfølgelig et provokerende spørgsmål og designet til en times mundhuggeri på live-tv. Så lad det være klart:

Afvis enhver skattelettelse for de rigeste. 1% eller 10% - det er ligegyldigt. Skattelettelser til de rigeste giver beviseligt IKKE større velstand i samfundet. Det giver beviseligt mindre sammenhængskraft.

Vi har pt 3,5% af BNP til forsvaret. Der er brug for mere. Og det skal selvfølgelig ikke være dagpengeindbetalere og pensionister, der skal betale for at vi alle, inklusive de rigere, skal bruge flere penge på forsvar.

Ruller vi de to sidste helt og aldeles unødvendige skattelettelser for de rigeste tilbage er der endnu 14 mia. at ruste os med. Pengene er - på både kort og lang sigt - bedre brugt enormt meget bedre på dansk og Europæisk forsvarsindustri end på pudrede menneskers ferier, ure og biler.

21. mar 2025
Anmeldelse!
Ambulance
14. mar 2025
Anmeldelse!

Ambulance

2½ ud af 5 timelange biljagter⭐⭐

Jeg bliver tit svimmel og søsyg af Michael Bays musikvideoklippede actionfilm, og dette er bestemt ikke nogen undtagelse. Jeg ved, den bygger på en rost dansk film, som jeg...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
The Promise
14. mar 2025
Anmeldelse!

The Promise

3 ud af 5 etniske udrensninger⭐⭐⭐

Jeg så fortrinsvis denne film, fordi hovedrollen spilles af Oscar Isaac, som jeg for nylig har “opdaget”, og nu skal hans bagkatalog tjekkes. Isaac spiller som sædvanlig ganske...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
Snemanden
13. mar 2025
Anmeldelse!

Snemanden

2½ ud af 5 elektriske ostestrenge⭐⭐

Flotte billeder, ja, og Fassbender og Ferguson er smukke spillere, men historien er søgt, dårligt serveret og ikke spor uhyggelig. Se traileren i stedet. Den er meget bedre end...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
Det femte element
7. mar 2025
Anmeldelse!

Det femte element

4 ud af 5 velindpakkede misser⭐⭐⭐⭐

En manieret tøjudstilling med fotomodeller i tonsvis.

Nominelt en dyb sci-fi film med masser af action. Men den er ret overfladisk, og omtrent al filmens action er ret...Læs mere

Anmelder: 
Steven Snedker
Léon
6. mar 2025
Anmeldelse!
Atomic Blonde

Atomic Blonde (stream/optag) (6,7 IMDB). Filmen begynder nærmest med en fremvisning af Charlize Therons (eller hendes (cgi)body doubles) fantastiske krop. Hun er både sexet og meget adræt.

Det er John Wick: tag en gudesmuk og superadræt midaldrende fotomodel, giv dem superevener og lad dem deltage i ca. 50 kampscener.

Her er

  • Gode skuespillere.
  • Latterlige farver.
  • Ligegyldigt manuskript.

Man er på intet tidspunkt interesseret i hvem, der slår på hvem og hvorfor. Om der er 3 eller 7 skurkebiler, der ryger i biljagten er også ligegyldigt.

Snedigt træk: filmen foregår i 1989, så de kan spille høj firser-musik gennem hele filmen.

Til min glæde havde de en kampscene i en biograf, der spillede Stalker. Til min dobbelte pedant-glæde var der uorden i continuity'en og det er ikke blevet beskrevet af de andre Groznic'er. (en Groznic er en humørforladt kulturpedant; Atomic Blondes forhold til Stalker er dog blevet behandlet grundigt og med spøjlere i Stalker's Curse).

 

6. mar 2025
Anmeldelse!

Atomic Blonde

3½ ud af 5 stasier⭐⭐⭐

Starter lidt trægt, men accelererer langsomt op til fuld fart og holder så tempoet indtil rulleteksterne med masser af spektakulære stunts, men heller ikke ret meget andet....Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.