Se det på nettet

Brændpunkt Berlin

Brændpunkt Berlin (stream/optag) (7,5 IMDB) . Instruktør Oliver Hirschbiegel fangde det tredje riges ondskab ganske fortrinligt i Der Untergang. I denne tv-serie ser han nærmere på en anden sort periode i Tysklands historie: Østtyskland 1974. Alle lyver, alle angiver, få ting fungerer og  de vil trække vesttyskerne/-europæerne ned på deres niveau.

Man kan evt. skylle efter med en lille dokumentar om den forbudte skateboard-kultur i Østtyskland 1985 og udbryde sit vanlige "Lad nu være med at forhindre børnene i at stå på skateboard" (for kompetence og selvstyre er bedre end underkastelse). Eller glæde sig over hvordan folkesang og techno endelig gav folk modet til at gøre noget ved deres uduelige, modbydelige politikere og deres forbandede politistat. Dertil er der jo altid Babylon Berlin og Everybody in the Place .

3. nov 2019
Anmeldelse!
Den store bagedyst sæson 5+6+7+8
1. nov 2019
Anmeldelse!
Dark Glamour - The Blood and Guts of Hammer Productions
30. okt 2019
Anmeldelse!
Øen

Øen - en ny begyndelse (stream/optag). Når jeg sidder i mit velhaverhjem og kigger ud på marken, tænker jeg tit på de stakkels, stakkels mennesker der for 8-10.000 år siden måtte overleve derude. Hver dag rendte de rundt ude i alt det våde, kolde og forbitrede for at fange rensdyr, fugle, fisk og hvad de ellers kunne få fat på.

De havde lavet cirka de samme ting på cirka samme måder de sidste 200.000 år og ikke meget så ud som om det ville blive bedre.

  • Op
  • Skaf føde
  • Forsøg ikke at dø af sult, barsel, sygdom - eller andre onde/sultne mennesker (jep, mennesker slog også hinanden ihjel hele tiden i gamle dage).

 

Og der sidder jeg så. Stor, fed, tryg. Med centralvarme, fantastisk mad fra hele verden, monstrøst tyk Internet-forbindelse, fortrinlige skoler, nærliggende bibliotek, jernbane, politi, læge, sygehus, motorvej og tusinder og atter tusinder andre civilisationsgaver. Det er svært at klynke over vanskæbne eller skatteprocent i den situation.

Øen skal 14 danskere klare sig uden civilisationen i 30 dage. De sejles ud til en ubeboet stillehavsø. De optager deres fælles kamp med egne kameraer og vil kun blive reddet af de nærtboende civiliserede i livstruende situationer.

Jeg så det "helt nye sociale eksperiment" i første version, Øen (med kommentarer af Bear Grylls) i 2014 (udover at være civilisationsnyder er jeg også avantgarde).

Det var en fortrinlig serie. Der var ikke så meget soap og reality (dansk: halvhjerner, der skændes). Mere gennemsnitligt velafbalancerede mennesker, der forsøgte at fremkæmpe bare en lille mulighed for fortsat overlevelse i den fri (dansk: civilisationsløse) natur.

Det viste sig i 2014 at være utroligt, realistisk svært. Bitterligt, nådesløst hårdt. Det bedste deltagene kunne håbe på var at dø langsommere end pludseligt uden civilisationen.

Bear Grylls-versionen fra 2014 har siden varieret med kun at sende kvinder, mænd, kendte og lignende grupper ud til øen. Jeg har ikke gidet se det, men regner med at konklusuonen altid er den samme: i den fri natur er det et hårdt og kedeligt fuldtidsarbejde at holde sig i live - alt handler om det næste måltid og næste søvn.

Øen er i min bog en bedre serie end Alene i vildmarken.

For Øen er en samarbejdsserie i stedet for en udelukkelsesserie.

Øen handler om at løfte i flok - hvilket er ca. hvad 95% af civilisation går ud på. Fra Rand til Musk. Selv gider jeg heller ikke længere tage 3 uger alene ("alene": Gore Tex, Smartwool, Trangia, købemad, tog, bus) i vildmarken, når jeg kan tage en uge fælles.

Efter Øen kan man passende skylle efter med Ind i vildmarken på Netflix (civilisation) eller biblioteket (endnu mere civilisation).

23. okt 2019
Anmeldelse!
Cinema Paradiso - Mine aftener i Paradis

Cinema Paradiso (stream/optag DK) Cinema Paradiso (stream/optag NRK) (8,5 IMDB). Mine aftener i Paradis. Italiensk film fejrer sig selv i 2½ time.

Elsket af cinefile og meget sød.

Aldergrænse i Norge: 9 år. Aldergrænse i Danmark: 15 år.

Garvede Cinefile bør også huske Natbio: Tåben DR-K Live 22.10.2019 22.30 (stream/optag) (8,0 IMDB) Om hvor hårdt det er at være intelligent menneske i et gennemkorrupt samfund.

22. okt 2019
Anmeldelse!
Grayson Perry on art, the super rich and empathy
20. okt 2019
Anmeldelse!
Superheltenes historie

Superheltenes historie (stream/optag) (8,0 IMDB). Den variant af superhelte, der kendes fra tegneserier, er blevet ganske poulære på det seneste. Tonsvis af film- og tv-serier og kilometervis af diskussion på de sociale medier. Og her et 4 times undervisningsmodul med udmærkede lærer Kirkman og en masse kendte mennesker.

Jeg har valgt den simple stillingtagen: "Superheltefilm er for dumme", uanset hvad jævnaldrende eksperter mener. Kun Dredd (2012) har jeg et lile, blødt punkt for.

Men vil man kunne tale nogenlunde vidende med om superhelte er serien fin og nok sjovere end at lære Wikiepdia-passager udenad.

Det samme gælder så også James Camerons historie om science fiction (stream/optag) (8,2 IMDB). Tonsvis af kendte mennesker siger mere eller mindre indlysende ting om skattede film og kaste måske en lille anekdote af sig. Igen 4 timer og igen nok sjovere end at lære Wikiepdia-passager udenad.

20. okt 2019
Anmeldelse!
Huset på Christianshavn - alle sæsoner
16. okt 2019
Anmeldelse!
Red Urbex

Red Urbex (stream/optag). Der var engang et rigtigt modbydeligt styre, et idé-kompleks, der slog millioner af mennesker ihjel, forurende som gale og gjorde sig klar til at dræbe hele jordens befolkning 10 gange. Ideologien efterlod sig også nogle meget brutale, menneskefjendske bygninger. Dem ser vi en smule på i denne korte programserie.

7. okt 2019
Anmeldelse!
The Black Mirror Special

The Black Mirror Special (stream/optag) (8,9 IMDB). Black Mirror er faldet lidt af på den på det sidste. Men fra 2011 til 2017, var det noget af det bedste tv-drama, man kunne finde (og du kan stadig finde det på Netflix). Her taler Arte med folkene bag.

27. sep 2019
Anmeldelse!
Generation Wealth - Den superrige generation

Generation Wealth - Den superrige generation (stream/optag) (6,5 IMDB). Ikke på niveau med Dronningen af Versailles. Men Lauren Greenfield er som altid ganske underholdende og tankevækkende.

27. sep 2019
Anmeldelse!
The Party

The Party (stream/optag) (6,6 IMDB) . Lille, ondskabsfuld og morsom engelsk komedie med ikke alt for kvikke middelklassefolk i fokus.

Eftersom det er på svensk tv, kan TV4ever ikke optage lyden (desværre). Så der å man bruge kommandolinje og ffmpeg .

27. sep 2019
Anmeldelse!
Playboy-svindleren og de forsvundne milliarder

Playboy-svindleren og de forsvundne milliarder (stream/optag) (7,8 IMDB). I Danmark har vi Bjarne CorydonSanjay Shah, Bech-Bruun og GoldmanSachs. I Malaysia havde de Jho Low og GoldmanSachs.

Jho Low og hans hold af banditter i habitter fik i alt bedraget de malaysiske skatteydere for 30 milliarder kroner.

Den svinestreg er en film værdig fordi forbryderen på et tidspunkt har råd til at lade Britney Spears hoppe letpåklædt ud af en fødselsdagskage og dertil kan forære et Picasso-maleri til Leonardo DiCaprio.

The Kleptocrats, som dokumentaren hedder på originalsproget, følger svindlen hele vejen fra start til slut og minder en om at der ikke skal meget korruption, GoldmanSachs eller inkompetence til før svumpukler kan stjæle milliarder.

23. sep 2019
Anmeldelse!
Bruce Springsteen - med egne ord

Bruce Springsteen - med egne ord (stream/optag) (7,2 IMDB). Og Bruce Springsteen - Born to Run. Bruce Springsteen - Darkness On the Edge of Town. Bruce Springsteen - Born in the USA. Berlinmurskubberen og Skavlan-gæsten fylder 70 i dag.

Desværre er det meste løbet ud. Så når streamingkanalerne siger "Når du vil have det, hvor du vil have det" replicerer du "Evigt ejes kun det optagne. Det jeg optager, forsvinder ikke."

23. sep 2019
Anmeldelse!
Over land - fra London til Mongoliet

Over land - fra London til Mongoliet (stream/optag). "Hvornår kommer det der program med de tre der, der kører bil. Det sjove hvor de driller hinanden, hvad er det det hedder?" spurgte et af familiens ældre medlemmer. Programmet hedder for tiden The Grand Tour og kommer til december.

Men ser man nærmere efter, er det der hele tiden.

Her på norsk med tre raske gutter, der rejser 22.000 km gennem 22 lande med mange oplevelser, drillerier og strabadser til følge.

Jim og Ghita er så det danske svar. Jim Lyngvild (flamboyant erhvervsmand) og Ghita Nørby (pensioneret kongelig skuespiller) kører ikke så langt i bil. Men de skal nok kunne gå hinanden på nerverne på fornøjelige måder på selv korte distancer og uden udefrakommende pres.

22. sep 2019
Anmeldelse!
Vild med dans

Vild med dans (stream/optag) (3,4 IMDB). "Kendte danskere vover sig ud på dansegulvet i TV 2's medrivende underholdningsshow." Det kræver dog et TV2 PLay-abonnement (fås fra 49 kroner pr. måned) at følge med i denne sæson.

22. sep 2019
Anmeldelse!
The Banishment

The Banishment DR-K Live 23.9.2019 02.00 (stream/optag). (7,6 IMDB). Mester Zvjagintsevs mindst vellykkede film kræver timeroptagelse. Virker med ét klik, hvis du læser dette med TV4evers nye betaversion.

Hans bedste film - The Return, Elena, Leviathan, Loveless - kræver desværre alle VPN og ffmpeg før de er i kassen.

21. sep 2019
Anmeldelse!
Idealisten

Idealisten (stream/optag) (6,9 IMDB). En vellavet thriller med en modig journalist i hovedrollen. Fra dengang, der var modige journalister til.

21. sep 2019
Anmeldelse!

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.