Selv om jeg ikke er den store Scott Adkins-fan, fordi manden simpelthen mangler den fornødne karisma, er det her slet ikke nogen dårlig film, hvis man bare gerne vil underholdes.

Den kunne dog have været meget bedre. Den debuterende Instruktør er tidligere stuntman og mangler tydeligvis erfaring med personinstruktion, og manuskriptet hjælper ikke, i hvert fald ikke i den alt, alt for lange indledning. Vi skal såmænd bare have at vide, at nogen vil slå Scott og hans makker ihjel, og det behøver altså ikke tage en halv time med lommefilosofiske betragtninger om livet, døden, Gud og hvermand.

Men da filmen endelig kommer til sagen med badutspring, cirkelspark og skarpe skud, går det bedre. Scott og hans makker er havnet i en penthouse-suite, der i princippet er et glasbur, og i skyskraberen overfor sidder et par snigskytter og prøver at ramme dem.

De kan ikke komme væk. Eneste udgang fra suiten er en elevator, som er overtaget af modstanderne, der også sender bølger af trænede lejesoldater op til de to venner, som har fået uanmeldt besøg af et par prostituerede, formentlig for at gøre det nemmere at overraske fyrene med bukserne nede og give Adkins' fans noget pænt at kigge på.

Husk popcorn!