En fantastisk western, der på én gang overholder genrens konventioner ─ ja, ligefrem gør sig umage for at få klicheerne med ─ og samtidig bryder med dem på stort set alle punkter. Den på én gang forrygende og chokerende indledning er som snydt ud af næsen på Sergio Leone, men undervejs tilsættes vildt originale verfremdungseffekter, som selv Tarantino ville kvie sig ved, og det bedste ved det hele er, at det virker. Selv musiksiden, som er et laset kludetæppe af gamle og nye sange, højner niveauet markant. Filmens figurer er næsten alle sorte, hvilket i sig selv er et eklatant brud på en århundredlang (og racistisk) tradition, der har skildret Det Vilde Vesten som hvidt territorium, men faktisk var en fjerdedel af vestens cowboys sorte. Fortællingens kærestepar (hvis forhold er alt andet end romantisk), Nat Love og Mary Fields, er historiske personer, selv om plottet, der handler om Nats hævn på den mand, der dræbte hans forældre (Idris Elba), er fri fantasi. Fremhæves bør Elba, hvis enestående karisma altid sætter fut i fejemøget, og filmens to kvindelige hovedpersoner, Zazie Beetz og Regina King, men alle spiller røven ud af bukserne, og cinematografien er helt i top.