The Infernal Machine (2022)

Filmen handler om en forfatter, Bruce Cogburn, der har skrevet en bestseller og lever afsondret og alkoholiseret et øde sted i det sydlige Californien efter et masseskyderi, som den skyldige påstod var inspireret af Cogburns bog. Nu, 25 år senere, begynder Cogburn at modtage en lavine af breve, der driver ham til vanviddets rand. Hvem sender brevene, og hvad er dennes motiv?

Svaret er ikke helt indlysende, og mystikken holder lige til filmens slutning, hvor vi endelig får forklaringen på denne gåde og en del andre, der opstår undervejs, både i virkeligheden og oven i den paranoide Cogburns stadig mere forvirrede hoved.

Det er ikke en actionfilm, men en sofistikeret slowburner, som holdt mig fanget hele vejen igennem på grund af mystikken, en fantastisk billedside og ikke mindst Guy Pearces sublime spil i hovedrollen som Cogburn. Pearce har gang på gang vist sit store og alsidige talent i film "L.A. Confidential", "Traitor", "Brimstone" og ikke mindst "Memento", og han skuffer på ingen måde her.

"The Infernal Machine" er en begavet thriller, som er både skrevet og instrueret af den spillefilmsdebuterende Andrew Hunt, som jeg herefter vil holde øje med. Selv om det er en film, der kræver en smule hjerne af seeren og kæler for æstetikken, vil jeg ikke kalde den "arthouse". Det gør kritikerne på Rotten Tomatoes bestemt heller ikke. De er nede på 44 %, hvorimod publikum-scoren samme sted er oppe på 71 %. Det er for mig en klar anbefaling. 

Hvad der virkelig signalerer lort, er en dårlig score fra både kritikere og publikum. Og hvis du udelukkende er til øretæver og biljagter, er idealet film, hvor kritikerne er nede på nul og publikum oppe på 100. Omvendt signalerer en kritiker-score på 100 og en lav publikums-score værker, der formentlig kun går i Grand, Gloria og Øst for Paradis. Men når begge grupper topper, taler vi om mesterværker.

Den ligger i skrivende stund på SkyShowtime.