The Killer (2023)
Filmen begynder i Paris, hvor en navnløs lejemorder spillet af Michael Fassbender rammer og dræber den forkerte person, hvorefter han selv bliver jaget vildt. Ad diverse omveje når han tilbage til sit skjulested i Den Dominikanske Republik, hvor nogen i mellemtiden har ransaget hans hjem og været tæt på at dræbe hans kæreste. Og så går han på hævntogt.
Det lyder spændende, men er desværre kedsommeligt. Filmen begynder i bedste noir-stil med en voice over, men dette bliver ved og ved og ved i to timer, hvor vi hele tiden er inde i hovedet på vores antihelt, og det bliver i længden træls at høre ham aflire det samme mantra om og om igen for at bevare roen. For selv om vi altså konstant følger hans tanker via en indre monolog, får vi intet indblik i, hvem han er. Heller ikke i den ydre handling røber han noget om sig selv, ud over at han iskoldt dræber både skyldige og uskyldige. Vi får aldrig at vide, hvad der har gjort ham til det uhyre, han tydeligvis er.
Instruktøren David Fincher har tidligere givet os mesterværker som "Se7en", "Fight Club" og "Gone Girl" og er kendt (og på settet berygtet) for sin perfektionisme. Teknisk er filmen da også et godt eksempel på instruktørens upåklagelige overblik, især hvad kameraarbejde, belysning og klipning angår. Men projektet hæmmes af sin endeløse fortælling, sit middelmådige manuskript (endda blandt andre leveret af Andrew Kevin Walker, der skrev "Se7en") og sit enøjede fokus på en hævnhistorie, som man har set meget bedre før. Og slutningen er en skuffelse.
For fans af instruktørens karakteristiske stil kan "The Killer" være et kig værd, men almindelige seere vil formentlig savne en dybere og mere medrivende historie.
Se "The American" med George Clooney i stedet. Den er bedre.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Krigerne | Forsøgte at se den for nogle måneder siden |
Men måtte give op efter 15 minutter. "Amatørskrammel" blev min måske forhastede dom. Den er nok... |
6 dage 15 timer siden |
Den vilde robot | Skrammel film |
Så den med din datter, det er kvalmende sød og kikset. Dårlig storytælling og virkelig mega... |
1 uge 3 dage siden |
The Zone of Interest | Mere villa og familie til de historieinteresserede | 2 uger 3 dage siden | |
Sidste vidne | Dejlig 70'er paranoia |
Filmen er ikke noget mesterværk, men har en særegen stemning, der gør den ganske minde- og... |
3 uger 6 dage siden |
Crash | Jeg har set alt af Cronenberg |
Jeg har set alt af Cronenberg undtagen den seneste (Crimes of the Future), og jeg har også... |
1 måned 2 dage siden |
Crash | Det er dødsfetichisme |
Det er dødsfetichisme og sygelig optagethed af død, tilskadekomst og sygdom. Det ramte... |
1 måned 3 dage siden |
Kommentarer
Enig i bedømmelsen
Uden dog at have set filmen. Der er simpelthen for mange lejmorderfilm og -serier i disse tider. Ligesom hospitalsserier giver de masser af simpel liv&død-spænding. Men det er som ofte både trivielt, uinteressant og lidet medrivende.
The Guardian giver den 5 ud af 5 finskytterifler. Men overbeviser mig ikke om at der er tilstrækkeligt med grunde til, at jeg skulle fatte fjernbetjeningen og styre i retning af The Killer.
Dette lyder dog lidt formildende:
Dette lille trick er også sådan noget, der gør Breaking Bad og Better Call Saul langt mere underholdende end gennemsnittet af film og tv-serier som er lavet til folk der frastødes af at gætte og tænke.
Se den dog. Mange andre
Se den dog. Mange andre anmeldere roser den til skyerne, selv om jeg har en mistanke om, at det kun er, fordi det er Fincher. Havde en ukendt instruktør lavet den, havde dommen nok været hårdere. Den kan ikke kaldes dårlig, men kommer slet ikke op på siden af hans bedste film.
Tilføj kommentar