The Killer (2024)

| ▶️ Se trailer | |
| 🎬 IMDB 😊 🤬 | 57 |
| Ⓜ️ Metacritic Critics | 60 |
| 🎞️ Metacritic Users | 51 |
| 🍅 Rotten Tomatoes Critics | 59 |
| 🍿 Rotten Tomatoes Audience | 48 |
| 🌅 Internetforbrugeren (NS) | 50 |
| ⭐ På dansk: 3 ud af 6 stjerner |
John Woo genindspiller her sin måske mest ikoniske film, denne gang i en europæisk storbykulisse og med et internationalt ensemble, men uden den energi, desperation og emotionelle klarhed, der gjorde originalen til noget særligt. Historien er stort set den samme: en lejemorder (denne gang Nathalie Emmanuel), et tilfældigt offer, en skyld, der skal sones, og et moralsk bånd mellem bøddel og lovens repræsentant. Problemet er, at det hele føles som et ekko af noget, vi har set før, og set bedre.
Der er Woo-manerer over det hele. Slowmotion i stride strømme. Pistoler i begge hænder. Blod, duer, martyrpositurer og melodramatiske blikke. Det er ikke subtilt, men det har det heller aldrig været. Forskellen er, at hvor det i 80’erne og 90’erne føltes teatralsk, men oprigtigt, føles det her selvparodisk. Som om Woo efterhånden kun kan citere sig selv.
Actionsekvenserne er kompetente, men uden den rå intensitet, der kendetegnede hans bedste arbejde. De er mere polerede end ophidsende, og klipningen mangler den rytmiske voldsomhed, han engang mestrede. Skuespillet er funktionelt, men figurerne er flade, og relationerne mangler den følelsesmæssige tyngde, der skulle få os til at engagere os i deres skæbner.
Det mest nedslående er, at Woos forrige comeback, ’Silent Night’, faktisk fungerede markant bedre. Dels fordi hovedpersonen var stum, og den manglende dialog tvang ham til at tænke i mimik og kropssprog, dels fordi han dér virkede mere fokuseret og mindre nostalgisk. Her virker han fanget i sit eget museum.
’The Killer’ er ikke decideret elendig. Den er bare overflødig. En film lavet af en instruktør, der engang definerede en genre, men som nu genopfører sine største hits uden samme gennemslagskraft. Hvis man absolut vil se skud fra begge hænder, er det her lige sagen. Hvis man vil mindes, hvorfor han engang var stor, skal man gå tilbage til originalen.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Værste lige nu
Skrammel
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
| Anm. | Link | Kommentar |
Tid |
|---|---|---|---|
| Vermines | Dejlig film om skadedyr |
Den korte version: Niels har helt ret. Vermines er rigtignok en frisk,... |
1 uge 2 dage siden |
| Farlige teorier | Just being paranoid doesn't mean they're not out to get you |
Jeg havde ganske rigtigt glemt denne gode film, men nu har du givet mig lyst til at se den igen... |
2 uger 9 timer siden |
| The Outfit | The Outfit |
Kære Niels. Det er en fantastisk film. Og dejligt med en gangsterfilm, der ikke smager... |
2 uger 6 dage siden |
| De syv urskiver | Sayers på andre medier |
Sayers er skam filmatiseret flere gange, men det ville da være rart med en nutidig bredformat-... |
4 uger 3 timer siden |
| Orwell: 2 + 2 = 5 | Premieredato |
Dansk biografpremiere for denne film er d. 15. januar. |
1 måned 1 uge siden |
| Pluribus, sæson 1 | Jeg er 78, Steven, og jeg |
Jeg er 78, Steven, og jeg tænder altså ikke på nogen af de to. Hvad seksuel bytteværdi angår,... |
1 måned 2 uger siden |













Tilføj kommentar