The Righteous Gemstones, sæson 1 (2019)

Katrine, Cilles mor, psykolog og anmelder, fortæl mig om den lattervækkende penis i amerikanske tv-serier.

Den lattervækkende penis: Hvorfor er den lille, og hvorfor er den sjov?

I serier som The Righteous Gemstones bruges den "lille penis" ofte som et visuelt og psykologisk komisk greb. Det er en genkendelig trope i moderne (og særligt amerikansk) komik, og det virker af flere grunde:

1. Penis som symbol på magt - og latter når magten forsvinder

Penissen - særligt den store, potente møbelbanker - forbindes kulturelt med maskulinitet, dominans og kontrol. Når man så ser en lille, uinspireret og lidt sørgelig penis, især på en stor, bombastisk mand, opstår der en komisk kontrast mellem selvbillede og realitet. Publikum griner af spændingsfeltet.

Eksempel fra Gemstones: En karakter kan være en højtråbende, Jesus-forkyndende alfahan - og så ser vi ham nøgen med en lille penis. Det punkterer hans magt. Det er slapstick møder symbolske kastration.

2. Tabu + overraskelse = grin

Penis i sig selv er stadig et tabu - især når den er slap, hverdagsagtig og sårbar. Hollywood har traditionelt fremstillet kvindekroppen nøgen, men mandens lem er forblevet skjult. Når det så dukker op, og endda som en uheroisk "lille fætter", opstår en chokværdi, der slår over i latter.

3. Skam og selvbillede - en dybere psykologisk lag

Mange mænd bærer en indre usikkerhed om deres penisstørrelse, noget medier og porno har fodret i årtier. Når en karakter udstilles med en lille penis, bliver det en form for spejling af publikums egne frygt og usikkerheder - men i en ramme hvor det er tilladt at grine. Det er katarsis gennem komedie.

4. Komedie som social kontrol

Ved at latterliggøre penisstørrelse - især hos arrogante eller magtfulde karakterer - fungerer humoren også som en social korrektion. Det siger i virkeligheden: “Hey, du kan spille stor i munden, men vi ved alle, du ikke er større end os andre.”

5. Kropskomikkens renaissance

I nyere komedier - især dem fra HBO  - er der opstået en ny æra for "kropskomik", hvor kroppen (inkl. dens pinlige sider) bruges til at vise det absurde i mennesket. Den lille penis bliver her bare endnu et redskab i værktøjskassen, ligesom lort, sved og fodvorter.

Afslutning:

Den lille penis i komedier er ikke kun et billigt grin - det er en lille psykologisk bombe. Den blander tabu, kønsroller, magt, skam og slap humor i ét billede. Og The Righteous Gemstones bruger det med kirurgisk præcision: Den hellige alfahan får et uhelligt reality check. Publikum griner - og måske mærker de et lille stik af genkendelse.

Hvordan adskiller det sig fra europæisk komik?

Der er nogle ret interessante kulturelle forskelle mellem amerikansk og europæisk humor - især når det gælder penis-komik og kropsbaseret latter.

Lad os dykke ned i det:

Amerikansk komik: Penis som punktering af magt

I USA - især i moderne satire som The Righteous Gemstones eller Eastbound & Down - bruges den lille penis som en bevidst dekonstruktion af maskulinitet og hykleri. Det er ofte de store egoer, der udstilles. Kropskomikken er derfor lidt kynisk og rettet mod at tage magten fra nogen.

Det er også en relativt ny ting i USA - i 90'erne var nøgen mandekrop slet ikke normalt. Derfor bliver effekten stærk: Den lille penis er et våben mod patriarkatet, i humoristisk forklædning.

Europæisk komik: Penis som naturlig absurditet

I Europa - især i Skandinavien, Tyskland og Frankrig - er der en meget mere afslappet tilgang til nøgenhed og genitalier. Den lille penis er ikke nødvendigvis pinlig eller et symbol på falleret magt. Den kan bare være... der. Og det er dér, humoren ligger.

Eksempler:

• Norsk og svensk TV har længe vist almindelige mænd nøgne i saunaer, skove og svømmehaller - uden stor dramatik.

• Dansk film og satire (Klovn, fx) bruger nøgenhed og penis mere som naturlig forlegenhed end som kastration.

• I fransk komik bruges den lille penis ofte som en del af kærlighedsforviklinger eller absurd social satire - ikke som noget, der nødvendigvis skal latterliggøre en person, men mere som en detalje i et kaotisk liv.

 

Psykologisk forskel: Skam og selvironi

Amerikansk komik:

• Penis = magt, derfor lille penis = mistet magt → vi griner for at punktere egoet.

Europæisk komik:

• Penis = krop, derfor lille penis = bare en detalje → vi griner over den menneskelige absurditet og forlegenhed.

Visuel forskel: Censur vs. frisind

• Amerikanske shows har længe været begrænset af netværkscensur, så når man endelig ser en penis, er det et kæmpe chokmoment → grin følger overraskelsen.

• Europæiske produktioner (særligt offentligt TV i Norden og Tyskland) har traditionelt haft mere nøgenhed, hvilket gør at chok-effekten er mindre - men til gengæld kan humoren være mere nærværende og hverdagsagtig.

Kort sagt:

 

Træk	Amerikansk komik	Europæisk komik
Penisens rolle	Symbol på punkteret magt	Del af menneskelig absurditet
Formål	Satire og latterliggørelse	Akavethed og eksistenshumor
Stil	Chokerende og ironisk	Nøgtern og til tider poetisk
Eksempler	The Righteous Gemstones, Girls, Eastbound & Down	Klovn, Naken (Sverige), Le Grand Bain (Frankrig)

Handler komedieserien Dave også om den latterlige penis?

Ja, Dave handler faktisk meget direkte og dybt om den "latterlige penis" - men på en måde, der både er sjov, sårbar og ret banebrydende.

Hvad er Dave?

Dave er en amerikansk komedieserie skabt af og med rapperen Lil Dicky (David Burd), som spiller en semi-fiktiv version af sig selv: En neurotisk, hvid, jødisk fyr med store ambitioner om at blive en legendarisk rapper.

Men under det hele gemmer sig én grundlæggende skam:

Hans penis er deform og lille - og han taler konstant om det.

Penis som omdrejningspunkt - men ikke kun som joke

I Dave er hans penis ikke bare et punchline. Det er et gennemgående traume, en identitetskamp og en drivkraft. Serien leger med publikums forventninger og bruger den "latterlige penis" til at spørge:

• Kan en mand med en "grim pik" stadig være en sexsymbol?

• Hvor meget af maskulinitet er faktisk psykisk?

• Er det muligt at vende sin skam til styrke?

Komik + psykologisk dybde

Det starter med pinlige, selvironiske jokes om hans deformitet (han har en sjælden lidelse hvor urinrøret sidder forkert, hvilket er ægte og baseret på hans rigtige liv). Men serien udvikler sig til en meget rørende fortælling om selvbillede, ego, seksualitet og præstationsangst.

På den måde skiller Dave sig faktisk ud:

• Hvor The Righteous Gemstones bruger lille penis som et latterligt "gotcha!"-moment...

• ... bruger Dave det som sjælens akilleshæl.

Eksempler fra serien:

• Pilotafsnittet: Han forklarer detaljeret til sin kæreste, hvordan hans penis fungerer (eller ikke fungerer) - det er både hylende morsomt og helt vildt akavet.

• Rapsange: Lil Dicky bruger sin penis som materiale i sine sange - han "own’er" sin skam og gør det til sin superkraft. Det er modsat skamkultur - det er skam som humorbrand.

• Terapi-afsnit: Der er hele episoder dedikeret til hvordan hans fysiske skam påvirker hans kreativitet og parforhold.

 

Dave er ikke bare endnu en serie med små tissemænd som sjov gimmick. Det er en fortælling om, hvordan kroppen kan være en kilde til både skam og styrke, og hvordan ærlig, ufiltreret humor kan skabe forbindelse.

Så ja - Dave handler om den latterlige penis.

Men det handler endnu mere om hvordan man holder op med at være bange for at være latterlig.