Ærens vej (1957)

"Ærens vej" er en af de bedste film, der nogensinde er lavet, og muligvis den bedste af alle (anti)krigsfilm. Den skildrer ikke krig som en konflikt mellem hære eller individuelle soldater, der står opstillet mod hinanden på slagmarken, og den er ikke en hyldest til store hærførere og heltemodige soldater. Den viser iskoldt og wc-agtigt krigens uglorværdige meningsløshed.

Rammen er Vestfronten i 1916, hvor franske soldater er stuvet sammen i mudrede skyttegrave over for en usynlig tysk styrke på den anden side af et goldt ingenmandsland. Fjenden ses aldrig, og filmens dramatiske kamp foregår mellem forfængelige franske overklasseofficerer, som dyster om prestige og hæder, og ofrene er uskyldige, tvangsudskrevne franske soldater, som lider under deres overordnedes arrogance og uvidenhed og kommer til at sande, at der en forskel på retfærdighed og justits.

En genial og gribende film fra den unge Stanley Kubricks hånd; det første af mange mesterværker.