Bedste billige bærbare til studier lige nu

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 17. januar 2022 - 7:45 [11]

Skal kunne være i tasken. Skal kunne holde strømmen. Skal have læsevenlig skærm. Og en del andre ting.

Evighedartiklen, der ikke varede evigt«

Denne artikel indeholder stadig gode tips, men opdateres ikke længere grundet lav efterspørgsel . Så du kan få eviggyldig forstand, men ikke ugeaktuelle tips.

Den er til dels stadig en evighedsartikel. Som vi kender dem fra Anbefalinger til evighedartikler .

Bedste, billige bærbare til studier 17.01.2022«

Protip: RX Vega 8 på en Ryzen 4500U gør det muligt at spille næsten alle spil i 720p.

Vi går lige til sagen

  1. Asus Vivobook 14 til 3.222 kroner. i5-1035G1 (habil processor). Intel UHD G1 (50-75% af Vega 8'ernes ydelse, men stadig habilt til Fortnite, CS, Minecraft. LoL, TF2 etc. i 720p ). 8GB RAM, 256 GB SSD. Svag 250 nit skærm.
  2. Asus Zenbook 14 til 4.999 kroner. Ryzen 7 3700U (habil processor). Radeon RX Vega 10 (habilt grafikkort til Fortnite, CS, Minecraft. LoL, TF2 etc. i 720p). 8GB RAM, 512 GB SSD.
Må også godt se smart ud.

En bærbar til studier skal kunne

  • Være i tasken. Det er 13.3" og 14" bedst til.
  • Holde strømmen. Helst over 5 timers batterilevetid.
  • Levere god arbejdshastighed. Helst 256 GB SSD og processor med en Passmark-score over 2.000.
  • Købes billigt. De forliser og stjæles lettere end den gennemsnitlige bærbare.

Find dem!«

Gode eksempler på bærbare til skole og studier

Her er EDBprisers bedre lister over attråværdige 13.3" og 14" .

Det er utroligt, så meget man får for pengene. For ca. 4.000 kroner får man:

  • Fornuftig, taskevenlig størrelse og lav vægt (ca. 1,5 kg).
  • Fem timers batterilevetid.
  • Blændfri skærm!
  • En lynende hurtig 256 eller 512 GB m.2. SSD
  • Processorer der kører ganske hurtigt. 3-11.000 passmark points. Oversat til bil: 3 eller 11 liters motor. Vilddyr!
  • Rivende hurtigt trådløst netværk og nyeste Bluetooth.
  • Windows => adgang til ufattelig meget god software.
  • Lenovo og Asus. Nogle ret robuste mærker iflg. Rescue.com (de overgås kun af Amazon, Apple og Samsung fordi tablets - der sjældent repareres - medregnes i reparationsstatistikken).

Husk dog også tilbehøret til den ny studiebærbare: omslag, ekstra lagerplads osv. osv.

Men en Chromebook koster kun 1.500 kr. på tilbud!«

Chromebooks er lækre. Men mest velegnede til de mindre eller nøjsomme.

Ja, og jeg har da også givet mine børn Chromebooks. Men Chromebooks har nogle begrænsninger

  • De kan ikke spille. Ikke engang Minecraft. Kun webbaserede spil.
  • De har problemer med en række musik- og filmformater og en række streaming-tjenester.
  • De kan ikke køre særlig mange programmer. Office-pakken virker kun i Android/Online-versionerne .. Mange matematik- og statistikprogrammer virker ikke.
  • De kan ikke køre særlig mange programmer ad gangen. De billige modeller har nemlig slatne processorer og meget lidt hukommelse.
  • De giver sikkerhed og overskuelighed. Man kan savne muskler og muligheder (omend visse Chrome-svagheder kan afhjælpes )

Chromebooks er dejlige og giver meget for pengene. Man skal bare være sikker på at de giver nok, før man køber dem.

Jeg vil gerne fyre 5.000 kroner af på en studiebærbar!«

For 4 år siden kostede en flad, stærk bærbar 8.000 kroner. Nu koster den 3.000 kroner.

Ok. Så sats på dette (i vægtet rækkefølge)

  1. 256 Gb eller bedre SSD. For 128 GB er ikke særlig meget - selvom man mest bruger streaming-tjenester.
  2. 8 Gb RAM. For 4 GB giver ikke helt så mange samtidige åbne faneblade.
  3. Processor med flere end 4.000 passmark points.
  4. Luksus som baggrundsbelyst tastatur, fingeraftrykslæser og 4K ud ad HDMI-udgangen .

Hvad med en Mac?«

Indeholder cirka det samme som en 3.000 kroners bærbar fra Lenovo. Macbook Air.

En 13,3"? Med 8 GB ram og 256 GB SSD? Og blank (puha) skærm?

De koster 7-10.000 kroner .

De har et andet operativsystem og bedre batteri. Men 8.000 kroner er bare for meget for en studiebærbar, der alligevel forliser i løbet af nogle år.

M1 er en meget stærk og imponerende processor. Men den er ikke mærkbart stærkere end en R7-5700U iflg. Passmark og Notebookcheck .

Hvad med en spillebærbar?«

Ikke god til skoletasken. Heller ikke lillebroren.

Nej. De er generelt for store og for dyre. Læs om dem i Bedste billige bærbare til spil lige nu.

Kort sagt«

Kig på EDBprisers lister over attråværdige 13.3" og 14" . Kan ELGiganten, Power, Komplett, Dustin eller en anden biks levere et bedre tilbud en given uge: køb. Ellers er EDBpriser nok den bedste vej til en forrygende god og billig bærbar til studierne.

Lær af den store tilbudsjæger.

Denne artikel debuterede i 2016 og er blevet løbende opdateret siden da  - som skitseret i Anbefalinger til evighedsartikler . Du kan se gamle versioner hos archive.org .

Indkøbsøvelse: tjek processorstyrken«

Dyrest er ikke altid bedst. Langt fra.

Her er tre tilbud på en forrygende Zenbook med 16 GB ram og en 512 GB SSD. Men

Med en R7-5700 : 4.999 kroner

Med en i5-1135G7 : 7.999 kroner

Med en i7-1165G7 : 8.999 kroner.

Den dyre i7'er må da klart være den stærkeste, ikke?

Selvfølgelig ikke. Klikker du på linkene herover, vil du få CPU Marks på hhv. 16541, 10185 og 10654 .

På dansk:

  • 3-4.000 kroner ekstra på El-Gigantens købmandsdisk vil give dig en svagere maskine!
  • Der er ingen mærkbar forskel på i5 og i7-processorerne. Man betaler penge for ingenting (fem umærkelige procent), hvis man vælger modellen med en i7-processor.

Noter:

 

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Kommentarer

Bornas billede

Det er skrevet godt og er god til at forklarer folk hvad de skal købe. Jeg får flashbacks til dengang folk købte de der lorte acer mini laptops.

Rune Jensens billede

Virker som længe siden du selv har besøgt en gymnasie klasse? Der er rigtig høj andel af Macs - som kan holde batteri tid næsten hele dagen, det er ufattelig nemt at tage backup af sine ting. Gensalgs værdien efter 3 år er rigtig høj, ofte får du 40-50% igen. Office lignende software følger med. Du har perfekt integration med din mobil. Jeg vil meget ofte anbefale en studerende en Mac. Jeg snakker ikke MacBook Pros til 17.000 kr med touch bar osv. Jeg taler alm. Macbook Pro til omkring 10.000 kr (13") eller den helt lille 12" Macbook til 9-10000 kr. Macbook Airs til 7000 kr går også fint an.

Martin Ls billede

Der er sådan set ikke noget galt med Mac-computere, men nu handler artiklen trods alt om billige bærbare til studiet, og i denne kategori (altså billige) kan man næppe medregne Macs. Faktisk er jeg heller ikke helt enig med Steven hvad angår Chromebooks, for en god og kraftig Chromebook (som den jeg skriver dette på) der ud over viften af Chrome-programmer kører samtlige Android-apps ud af boksen, og inden længe understøtter Linux-programmer , kan man komme endog meget langt med. Men det er rigtigt, at hvis man er gamer, skal man ikke vælge Chromebooks (eller Macs, for den sags skyld).

Lars Hansens billede

Hej. Rigtig god artikel! Jeg står og skal købe en gave til min søn som gamer rigtig meget, og efter at have kigget på en masse lister med forskellige gaveideer til folk der gamer [Link removed by Linkquidator] så besluttede jeg at købe en gamer bærbar. Har du nogle anbefalinger? Hvad skal jeg tænke over før jeg vælger?

Tom J.s billede

Denne guide gælder vist stadig - læs helt ned til bunden:
http://Internetforbrugeren.dk/bedste-billige-baerbare-til-spil-lige-nu

martinHs billede

Hvad med en brugt bærbar. Der er en del butikker, der tilbyder "refurbished" bærbar.
Er der nogle ulemper ved det?

Steven Snedkers billede

Jeg har aldrig selv købt en brugt, selv ikke med garanti. Fordi processorer, batteri, USB-standard, skærm tit er bedre i en ny til næsten samme pris.

Med det sagt: hvis man bare bruger den bærbare til at skrive på, kan det være en fin idé at købe en brugt Thinkpad.Det er for det meste fortrinlige maskiner - og så sparer man verden for noget co2-udledning det år.

Kro Magnums billede

er jeg enig med 2018 Martin og lidt uenig med evigheds Steven ovenfor. En Windows PC kræver en administrator, kender man ikke sådan en koster det et servicetilsyn ca. en gang om året.

Jeg ledte efter noget billigt tablet/bærbar med pen (til at skrive/tegne præcist på skærmen) og fandt en 1299,- Lenovo 500e hos giganterne. 4 celeron (N4120) kerner og 4GB RAM. Lidt for lidt plads men med porte og microSD kortholder til det.

Den er fremragende og en god løsning til alle der ikke er 100% bundet af et bestemt Windows monopol på deres software. Der er masser at vælge imellem i Android og Linux app stores.

1299!

Tonys billede

Fristende - også selvom jeg ikke har et behov.

Kro Magnums billede

Den spiller altså bare uanset hvor meget jeg kaster efter den

De fleste Android apps virker, rejseplanen og MobilePay bl.a., netbank og MitId dog ikke. Masser af gode note apps til pennen at vælge imellem. F-droid virker, til Nextcloud apps og andet bonus.
https://www.onlyoffice.com/download-desktop.aspx spiser MS Office formater

Der er ekstra regning på 2-400,- til en USB-C dock hvis man vil kable skærme og ethernet op

Visse modeller (ikke denne, se https://mrchromebox.tech/#devices) er også coreboot klar til installation af Linux eller Windows ved siden af eller i stedet for Chrome OS.

1299!!

Steven Snedkers billede

Fortjener klart optagelse i Den store tilbudsjægers trofægalleri .

Og jeg gav, som sagt, mine børn Chromebooks. Men de voksede fra dem, da de kom i gymnasiet og skulle bruge særlig software. Anbefaler også Chromebooks til pensionister - og alle andre uden behov for aparte software.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.