Birth/Rebirth (2023)

En socialt hæmmet patolog, der er langt mere interesseret i at omgås døde end levende mennesker, genopliver en seksårig pige, der er død af meningitis, men for at holde hende i live er hun nødt til at skaffe biologisk materiale fra gravide kvinder. Da pigens mor, som er sygeplejerske, opdager, at hendes barn er i live, indgår de to kvinder en djævelsk pagt, som tvinger dem ud på et uhyggeligt sidespor, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage.

Det er Frankenstein-myten, der bliver vakt til live her i moderne klædedragt af den spillefilmsdebuterende Laura Moss, som man kun kan have store forventninger til efter dette. Der er kælet for grumme detaljer i en sådan grad, at man griber sig selv i at tro, at det er en dokumentarfilm man ser, og klipning og håndholdt kamera er med til at understrege denne fornemmelse, ligesom de to hovedroller, der spilles til perfektion af Marin Ireland og Judy Reyes, er som taget ud af virkeligheden: Almindeligt udseende mennesker, der kunne være vores naboer. Stemningen er tung og ubehagelig og understreges af et lydspor, jeg kun kan beskrive som nervepirrende.

"Birth/Rebirth" er den bedste body horror-film, jeg har set siden Brandon Cronenbergs "Possessor". Men det er bestemt ikke en film for enhver. Du skal holde dig væk, hvis du ikke kan tåle at se blod, indvolde, børnemishandling og åbenlyst vanvid.

Anmeldelse: Possessor

4 ud af 5 bodysnatchers. David Cronenberg kan være stolt af sin søn Brandon, der på bedste auteurvis fører familietraditionerne videre med denne fantastiske film, som han selv har skrevet og instrueret. Scenen er sat i en nær fremtid, hvor en kriminel...