Seneste kommentarer

Som Johnnie Hougaard Nielsen er inde på, så skyldes det, at man regner på mean time between failure (MTBF). Hvis MTBF er over 2 år, så er det godt nok. Hvis MTBF blot er 2,3 år, så er det fantastisk. For så bruger producenten ikke for mange penge på komponenter.

Og de har naturligvis regneark hvor de kan plotte nogle værdier ind, jonglere lidt rundt og ramme en MTBF på lidt over 2 år. Det er noget svineri, men fordi "alle" gør det, så skal alle gøre det.

Jeg tror at det meste er produkter som er designet ud fra "godt nok", i stedet for at lang/kort holdbarhed er et designmål. Måske vælges der en kondensator der lige kan klare opgaven, i stedet for den lidt større komponent der har overskud til at kompensere for den naturlige slitage. Det kan være illustrativt at se hvordan Louis Rossmann ranter om MacBook reparationer hvor visse svage punkter går igen og igen. Og lidt påfaldende at disse dyre laptops ikke har den væske-beskyttelse som mange meget billigere maskiner har.

Det eneste produkt som jeg har oplevet påfaldende kort holdbarhed (til defekt) på var en Samsung monitor, der gik i udu efter ca. 4 år.

Hvis Android/ChromeOS havde kunstige holdbarhedsbegrænsende finurligheder, tror jeg bestemt at det var blevet afsløret. Spørgsmålet er nok mere om der er gjort "nok" for at forebygge at systemet sander til omkring flash storage, og hvad der ligger og flyder dér.

En væsentlig del af miseren mener jeg er at forbrugerne (næsten alle) efterspørger kompakte produkter med smart design + gode specs, og reelt intet gør for at stille krav til holdbarhed. Og at masser af forbrugere ligefrem nyder chancen for at købe nyt. Ikke engang her og nu er der salg af betydning i at kunne deklamere "denne dims er designet til at holde mindst 10 år, derfor koster den 10% mere".

Det er fordi ingen i dag ved hvad straf er. Trusler med kniv, trusler om vold, bør straffes ved at forbryderen skæres i 4 dele og paraderes rundt på byens gader og torv. Som i de gode, gamle dage. I vore dage supplementeret med et kort videoinslag i lokalnyhederne kl. 18.30.

Hvis man er i mangel, så ligger der jo altid lige Riget 1 og 2 på Bonanza. Så kan man lige tage nogle timer der...

Morten Juhl-Johansen Zőlde-Fejér - Ud over det webbaserede, har Synology også Windows utilities til yderligere funktioner.

Jeg er rystet over hvor lækker Synologys software er. Jeg kom fra en hjemmehakket WD MyBook med letvægts-Linux og ind det reneste skæreste himmerige af brugervenlig, alsidig software.

Og så lige 4 TB til 900 kroner

Anskaffelse af ekstern disk. Hmmm.

"They don't advertise for killers in the newspaper. That was my profession. Ex-cop. Ex-blade runner. Ex-killer."

Og i DK "– Hvis I har andre tal end The Independent, hvorfor linker I så ikke til dem i artiklen?

»Det burde vi så have gjort. Men ser du: Det går hurtigt her, og hvis man hver eneste gang skal linke til alt og dokumentere alt, så kan vi slet ikke nå … grunden til at I overhovedet falder over det, er, at I formoder, at det er falsk. Det irriterer mig i 11. potens!«

– Men når I skriver, at det er steget, bør I så ikke dokumentere det?

»Altså man kan godt sige, at vi skulle have fundet en undersøgelse frem og så have skrevet det, men når jeg nu ved, at det er steget."

"Som regel" selvmordere er mere pludselige kriser, eller for at undslippe sygdom og elendighed fremover. Dette ligner mere en kølig og velovervejet handling, hvor han ikke følte behov for at forklare sig for nogen. Sige farvel til nogen, eller til verden.

Ud over weltschmerz, kunne hans alder være en del af baggrunden. Selv om næsten 70 år jo ikke er nogen høj alder, er det en tid hvor alderdommens begrænsninger ofte begynder at markere sig, og hans sygeleje i Pakistan kunne meget vel have overbevist ham om at hospitaler ikke var noget han ville overlade sit liv til. Tilsyneladende var han ret pernitten med sit udseende og stil, men her kræver alderen typisk at give køb på sådanne høje krav til sig selv - og det kan have været ham en grum tanke. Downhill.

Så spørgsmålet kunne have været hvorfor han skulle vælge at gøre sit liv længere. Om livet ville blive bedre eller værre af at udsætte dødstidspunktet. Et spørgsmål som mange ikke rigtig tør stille sig selv.

Selv om det ikke er rigtig sammenligneligt, kommer jeg dog til at tænke på da forfatteren Stefan Zweig i 1942 checkede ud fra den verden hvor 2. verdenskrig rasede, og ødelagde det Europa som han kendte, men som han som tysk jøde måtte flygte fra allerede i 1933. I Brasilien var han "i sikkerhed", men det var ikke godt nok når han kærede sig om verden.

Med 5 dages hotel reservation, og returbillet fra Manchester, ser det heller ikke ud til at han var helt sikker på at han ville søge sin død så hurtigt, Men han må have tænkt over sagerne, mens han kontrasterede den smukke udsigt mod hvad han så i verden.