Seneste kommentarer

Jeg er så lidt hårdere overfor dyrforstærker-kulten. De taler i den grad mod Sandheden og må ikke vinde proselytter

De er så langt fra Den Guddommelige Objektive Sandhed, at pogromer kan komme på tale.

En central og meget vigtig del af hjernens funktion er evnen til at forholde sig til situationer uden først at bruge en masse energi på at forstå alle detaljer, og at helt centralt input til en anvendelig forståelse er input fra andre. Det vil også sige at have tillid til tingene generelt set er som de synes at være.

Uden at antage at stien er hvad den ser ud til, ville jeg skridt for skridt skulle mærke efter om den kan bære. Og så må jeg tage risikoen for at der er kviksand, eller en fælde. Risikoen er typisk ikke så stor, så min tillid til andre menneskers arbejde med stien fungerer godt i praksis.

Denne nødvendige tillid kan jo så også misbruges til forlede folk til at tro at verden er anderledes end den er. Dermed er der grundlag for ting som religion, tryllekunstnere, scammere, holdningsbårne politiske dogmer, og idealisering af de ypperlige ting indenfor en masse kategorier, som fx, ja, vin.

Hjernen ville stivne uden den så nyttige evne til ikke at sætte sig ind i tingenes grundlag, men i stedet følge hvad der i langt de fleste tilfælde er nyttigt, om ikke andet i kraft af fællesskabets identitet.

Den som kan gå i svime over forskellige fantastiske vine har et mere indholdsrigt liv end den kyniker, som holder på at oplevelsen ikke kommer fra vinen. Om kynikeren som kan kompensere på anden måde, som fx ved at more sig over de "rettroende", er så en anden sag.

Med i billedet hører jo så også detaljer som confirmation bias og sunk cost fallacy. Igen nyttige mentale værktøjer, der dog ville have godt af en evne til at opdage behov for at revurdere forfra. Det er dog så "dyrt" at det er mere bekvemt at gøre hvad der sædvanligvis fungerer rigtig godt, at køre videre i samme spor.

Det fører jo så også til det lidt paradoksale at kampen for at holde fast i et verdensbillede bliver stærkere jo mindre sikkert grundlag der er for at kunne argumentere rationelt for dets konsistens.

Men det beriger jo så også manges liv at de kan gå højt op i sager som de tror på, og bekæmpe dem som ikke har set lyset. Det kan måske være sjovt at punktere bobler, men det medfører risikoen for tab af livsindhold :-)

Johnnie Hougaard Nielsen Den ultimative sadistiske test er "Kan du genkende dit eget barn?". Den audiofile skal genkende sin forstærker bag et klæde, vin-eksperten sin yndlingsvin. Den test kan få en del historier, man fortælle sig selv og andre til st styrte i grus og tage noget livskvalitet med sig.

Sådanne unøjagtigheder sker engang imellem.

Her tales enssmagende vand op af Mænd (!) i kitler(!) bag en skranke(!) og folk retter pligtskyldigt og entusiastisk ind.

Ak. Men selv når status, ægthed/oprindelighed, pris/eksklusivitet, proveniens er hevet ud af ligningen, kan jeg ikke hive dagsformen ud. Og den bestemmer i utrolig grad hvad jeg synes om mange sagesløse ting.

Jeg har aldrig interesseret mig nok for vin til at danne mig en mening ud over "Den der Riesling smagte lidt bedre end den der Chardonnay".

Men med øl og whisky har jeg kørt hele vejen fra Tuborg/Johnnie Walker til Chimay/Laphroaigh. Indkredset mine præferencer.

Jeg mener at disse præferencer er nogenlunde fri for sociale hensyn, statushensyn. At jeg både på en øde ø og på metropolernes fine restauranter ville foretrække mine 30 kr. pr. liter ølmærker fremfor 200 kroner pr. liter øl-mærkerne.

Jeg har det med dyr vin eller dyr øl som med vinyl-plader. Folk må hjertens gerne nyde det i fulde drag - det glæder mig ligefrem. De skal endelig skryde løs om hvor dejlig en given eksklusiv (dansk:udelukkende) vin er. Men de må ikke sige, at den smager bedre end en anden vin, hvis ikke de kan replikere det i en dobbeltblindtest i laboratoriet.

Og de skal, hvis de bliver presset, erkende at smagen kun er kilde til en lille del af deres begejstring.

Johnnie "På sin vis er der noget ganske rationelt i at mennesket, som et meget udpræget flokdyr, i meget høj grad lader flokkens (og føreres) normer være gældende. Samfundet ville bryde sammen med alt for mange selvstændige og normkritiske individer. Det ville dermed skade individet, og dets muligheder for at føre generne videre. Det fungere bedre når den frie rationalitet henvises til et mindretal, som så må lære at værdsætte et liv i modvind. Bredt set er det irrationelt at være rationel, og vice versa.

Og så bliver det engang imellem komisk, som fx når præcis samme vin, afhængig af etiketten (og dertil hørende forudafsagte domme) kan skifte mellem sublim hyldest, og nedladende foragt."

Lars følger op "Ingen tvivl om, at mennesket slet ikke er så rationelt som det gerne vil bilde sig selv ind. Hvidvin blandet med frugtfarve snyder smagerens til straks at tænke rødvin. Blindsmagning er så inderligt svært og selv med mine 30-50 smagninger kan bare det at gætte druen være svært. Så jeg nøjes med at nyde god vin til en god og fornuftig pris og selv dette kan sætte gang i store diskussioner. Det er hamrende individuelt, hvad der er godt og til hvilken pris. Svindleren blandede faktisk gode vin sammen og husk: vi vil gerne snydes 😃"

Lars Larsen - På sin vis er der noget ganske rationelt i at mennesket, som et meget udpræget flokdyr, i meget høj grad lader flokkens (og føreres) normer være gældende. Samfundet ville bryde sammen med alt for mange selvstændige og normkritiske individer. Det ville dermed skade individet, og dets muligheder for at føre generne videre. Det fungere bedre når den frie rationalitet henvises til et mindretal, som så må lære at værdsætte et liv i modvind. Bredt set er det irrationelt at være rationel, og vice versa.

Og så bliver det engang imellem komisk, som fx når præcis samme vin, afhængig af etiketten (og dertil hørende forudafsagte domme) kan skifte mellem sublim hyldest, og nedladende foragt.