Seneste kommentarer

Jeg betaler gerne licens men har opsagt Kabeltv 😊

Med hjælp  fra journalister, der tydeligvis ikke forstår teknikken og lovgivningen. Eller i hvert fald ikke forklarer den fyldestgørende.

De rammer jo hovedet på sømmet i artiklen:

De fire udenlandske mastodonter skal altså ikke betale afgifter, fordi de ikke videresender DRs TV-signal, men »kun« sælger udstyr.

...så er den faktisk ikke længere. Selvfølgelig skal man ikke betale retransmissionsafgift når man kun modtager et signal, ikke videresender det.

En af dem jeg rådgav sigter mod en stilling som lærer. Det er 30.000 pr måned. Den anden bliver nok arbejdsløs i længere perioder. husejeri er alligevel muligt med kort lån. 7-10k til huset. 10k til forbrug. Gældfri som 38-årige. Måske med et hus, der kan sælges til 0,8 million. Måske 0,4 eller 1,2. Det er godt nok svært at spå om fremtiden.

Johnnie - jeg tror ikke der er et plausibelt argument for at aktier/obligationer er bedre sikring mod makroøkonomiske katastrofer end fast ejendom. Men selvfølgelig er mine scenarier gennemsnitsbetragtninger. 

Iøvrigt så har man jo været forholdsvis uberørt - med et fastforrentet lån - a bumpet i '08 hvis man f.eks købte i '00 og har tænkt sig at blive boende til '20 eller '30.... Man har formodentlig sparet en formue ved at konvertere mens renten var i bund. Det er netop fidusen ved lange fastforrentede lån. 

Så "Dyrt hus - 30 år" er bedre end "billig leje - 30 år". Det tænkte jeg nok. Jeg tog også på ejermarkedet så snart jeg havde behov+penge.

Men "billigt hus - 10 år" er vel mærkbart mindre udgift og risiko end "Dyrt hus - 30 år? 

Det er svært at sige hvad huse er værd om 30 år. Jeg købte mit hus som en del af den største årgang 30-årige i næsten mands minde. Der var, så vidt jeg husker, 30.000 huse at vælge imellem. Lige nu har vi meget få 30-årige og der er 67.000 huse at vælge imellem

Uden at have regnet tallene igennem, lyder det som om du forudsætter en betydelig stabilitet i både økonomi, boligpriser og privatliv. Altså ideelle vilkår, i modsætning til fx hvad der har været virkeligheden i de senere få år.

Uden at anstrenge mig for at være sortsynet, kunne jeg meget vel forestille mig større omvæltninger i verdensøkonomien, der kunne skyde begrebet om "værdier" (og gode investeringer) i sænk, men uden at kreditorerne derfor synes at de lånte penge ikke skal betales tilbage - med renter og måske eksploderende bidragssatser (pga mange tabte lån). De ville udvise stor iver for at rive hvert et hår af skyldnerne.

Det ville ligeså vel ramme mit betalte hus, men uden kreditorer ville jeg blot kunne afskrive værdien til nul, og stadig have helt ok tag over hovedet.

Her er fidusen ved at have investeringer udenfor boligen at de kan omlægges til noget som giver lav risiko til gengæld for at det negative afkast ikke bliver helt så slemt. Det er meget sværere med store lån.

Helle for ikke at være blandt dem som trasker mod en økonomisk snestorm iført sommertøj.

Johnnie Hougaard Nielsen - du er en bemærkelsesværdig god kyniker.

... så længe de ikke er for lange.

Den korte udgave er at en bolig kan være en fin investering, men det er generelt ikke nogen sund strategi at investere for lånte penge. Lån kan være en nødvendig del af hvordan huslejen skrues sammen, men investeringen er den del af huset som der ikke er lån på.

Nej ikke primært, men pointen er det økonomisk fornuftige i at undgå lange lån, hvad end "bidragsgribbene" måtte gøre for at binde kunder til store renteudgifter.

Hey, den første forbrugsmulighed af de 100.000 ekstra om året efter det 38. år er faktisk en voksen og måske ansvarlig måde at bruge pengene på:

 "Eller 100.000 årlige kroner til læger uden grænser, hjemmebiograf, muskelbil, hest, Rungsted-rollator eller hvad man nu kan have fået af hobbies.".

Hvis jeg skulle skrive en artikel ville jeg nok proppe "skattebegunstiget pension" ind i denne forbrugsremse. 50k pr. år i 25 år på en pensionsopsparing kan blive til en ret ansvarlig alderdom.

Og nej, hvis man vil leve som kapitalist, må man nok vente til man er 50 og, om alt går vel, investere til 6% i gnst. pr. år. Så kan man skifte fra lønarbejder til kuponklipper og nyde årene mellem 50 og 65 i lediggang.

Da jeg skrev det havde jeg netop hørt to af mine kuponklipper-venner fortælle om 4 år med 20-25% og tænkte at man måske kunne nå 10%. Men nej. 4-7% er klart mere realistisk.