Seneste kommentarer

Ouch, jeg har været skyldig i den med hår(d)knude.

Navnene skal være kedelige på den der PricewaterhouseCoopers-måde. Hvis man er for kreativ, pådrager man sig opmærksomhed: "Dagbladet Information fik i oktober 1970 øje på, at Statstidende måtte øge sidetallet for at give plads til alle de aktieselskaber, Glistrup lod registrere - ofte med navne, der spejlede hans kreative sind: "Lyngby Paraplyudlejning" og "Grinebiderhalløjartikelimportkompagniet"."

Any thing com easy to us...Nina

Atrofi lyder også som en god forklaring, Morten Juhl-Johansen Zőlde-Fejér . I en velfærdssituation hvor der ikke er så meget alvorligt at bekymre sig om, ikke så mange alvorlige problemer at løse (jeg hjælper folk til at se forskel på processorer), bliver man nok lidt svagere. Og angrebet af bekymring? De mennesker, der bekymrede sig mere end andre, overlevede længere og reproducerede sig selv i højere grad. Os der lever i 2015 er produktet af verdenshistoriens mere bekymrede mennesker. Der er nok også noget naturlig udvælgelse, der bidrager til depressionsudbredelsen.

Jeg har i en række år tænkt på det som en spirituel/intellektuel pendant til atrofi.

Altså på samme måde som astronauterne hele tiden skal motionere ganske meget for at simulere den for mennesket normale påvirkning fra omgivelserne, så har vi arbejdet os frem til en følelsesmæssig normfrihed, der fritager os fra det meste ansvar og eksistentiel overvejelse. Intellektet og følelsernes samspil bliver altså mere end et tankeeksperiment på linie med Sudoku, end det bliver en virkelig overvejelse om livets valg.

Kombineret med brød og skuespil, selvfølgelig - jeg kan sagtens stimulere og overstimulere min hjernes centre, så jeg går træt fra en dag uden i øvrigt at have brugt mine kræfter ordentligt. Man kan køre længe i første gear uden at blive stærkere eller i øvrigt nå nogen vegne. Vi har mange handlinger, der kommer fra anbefalinger, der er en misforstået idé om kausalitet. Mennesker bliver ikke glade, fordi man er sammen med dem, men fordi man gerne vil være sammen med dem. Børn ved i det mindste, når éns tanker er et andet sted. I mit tidligere arbejde i det dansk-amerikanske handelskammer i New York solgte jeg networking som produkt; men det har lært mig tydeligere end nogensinde, at kun de virkelige, altså de organiske, netværk holder, fordi de er drevet af sig selv og ikke en business card exchange.

Uanset hvordan man vender det, bliver karakter nu en gang sultet frem, og depression er et tegn på understimulering. Når jeg tænker på bøger, der har gjort indtryk på mig - Barnes' Levels Of Life, for eksempel, eller Høegs Fortælling Om Det Tyvende Århundrede - så er de gerne kommet til mig på et tidspunkt, hvor jeg manglede noget dybere, men også en måde at bygge bro mellem noget elegant raffineret underholdende og noget med et eksistentielt givende indhold.

"Du og din familie kan blive slået ihjel i morgen" bidrager nok mere til magtesløshed og depression end "Tv-serier og guf, forholdsvis alene, solen er død". Der er mange faktorer.

Jeg er enig. Min eks-kone var fra Chicago og vi boede i København. Hun sagde altid "København er en forstad til Paris" :-D