Ultrapersonligt it- og kulturstof for noble fritænkere
155 Artikler1437 TV-tips1863 Anmeldelser3973 Notitser6465 Billeder8624 Kommentarer13893 Links
Hvis man nu er bager, supermarkedsindehaver eller skatteyder i Taastrup ser man helst at en mand fra Taastrup...
Hvis man nu er bager, supermarkedsindehaver eller skatteyder i Taastrup ser man helst at en mand fra Taastrup ansættes til ordentlig løn i et flyselskab. Selvom flybilletten bliver 2-300 kroner dyrere af det. Langsigtet er der nationaløkonomisk mere ræson i at sende større penge fra multinationale firmaer ud i det danske samfund end i at de multinationale giver småpenge til en hob af få indenlandske/mange udenlandske arbejdere.
Man kan være rystet. Man kan være uenig. Man kan tage sig til hovedet over uvidenheden. Men man kan da ikke være overrasket?! Joachim B. Olsen siger jo bare det om Ryanair, som alle de borgerlige på forskellig måde sagde om Vejlegården.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer
Skyl efter med https://www.youtube.com/watch?v=CKCvf8E7V1g ⟲ eller http://www.ted.com/talks/nick_hanauer_beware_fellow_plutocrats_the_pitchforks_are_coming ⟲
Måske vi også skulle indføre minimumspriser i supermarkeder og byggemarkeder, for at beskytte de små købmænd, der jo ikke kan levere til de lave priser?
#RyanAir fungerer fordi folk blot vil have de billigste fly-biletter (helt som vi også køber billige varer hos Harald Nyborg osv.), og fordi der er nogle der er villige til at arbejde for en meget lav hyre. Er den reelle skurk i virkeligheder RyanAir, eller er det forbrugerne, eller måske de folk det tilbyder deres arbejdskraft til en uhørt lav pris?
Steven Snedker - ahh, "nationaløkonomisk ræson". Er det ikke bare en euphemism for national egoisme? Du ved, en holdning der man tænker mere på sig og sine end en fattig kabinemedarbejder fra Calcutta?
Det var ikke lige den holdning jeg havde forventet mig at høre fra 3F, men selv Fanden kan jo tænkes at gå i kloster en skønne dag.
Som forbruger vil jeg fravælge at flyve med Ryanair. Min familie vil ikke kunne klare sig på den løn og vi vil miste huset. Når det rammer mig, så rammer det slagteren og mekanikeren. Mit allerstærkeste våben er derfor at vælge med pengepungen og min frie vilje.
Hvad mener du med det ævl Steven Snedker?
God fornøjelse Lars Larsen. Du må være for ung til at huske, hvad en flybillet kostede, dengang fagforeningerne virkeligt havde noget at skulle have sagt.
Brøndforgifter Morten A. Andersen du er nu uden for døren. Med mig diskuterer man som i en bedre engelsk gentleman-klub. Sproget må gerne være groft og frit. Men man leverer substans! Uden for døren kan du passende læse Peru-talen og besinde dig på at vi voksne ikke gider tage specialhensyn. Jan Bruun Andersen Du opererer på mangelfuld viden - og så i det offentlige rum. Det er halvvejs uden for døren for at læse Peru-talen (glæd dig) og får dertil en næse for at forveksle en Århus-sosse eller en Københavner-datalog med 3Fs officielle holdning. Joel udtaler sig ikke på vegne af 3F og det gør jeg heller ikke. Jeg har i over 20 år haft mit eget firma, sparet nationen for millioner af kroner i softwarelicenser og tjener kun en meget beskeden del af mit udkomme som folkeuddanner. I får ingen kærlighed eller undervisning af Steven, hvis I ikke opper jer. Peru-talen er på: Fra min lune plads i centrum-venstre hjemmet kan jeg overskue hele verden.
Povl Kvols Statsfastsatte minimumspriser på alt muligt lyder ikke godt. De fleste steder hvor den slags er forsøgt har vist været dundrende fiaskoer på de fleste parametre. "fordi der er nogle der er villige til at arbejde for en meget lav hyre" lyder lidt henad "victim blaming". Alle mennesker fødes ind i arbejdslejre med forskellige udgaver af urimelige regler. Nogle er villige til at grave uran ud med tænderne for 2 kroner i timen og sælge deres børn (timepris/engangsbeløb) til en fair, markedsfastsat pris. Men... "fordi der er nogle der er villige til at arbejde for en meget lav hyre" er altså en meget snæversynet analyse. De ville jo selv. Jeg synes jo at Povl Kvols med sine unikke og store talenter skal belønnes bedre og rigere end de der urangravere og det der kabinepersonale. Men for medmenneskelighedens og pengegennemstrømningens skyld, synes jeg at der faktisk er fremskridt i at køre efter regler hvor flere får en fair chance for at forbedre deres egen situation og gøre hele samfundet rigere. Peru-talen linker til en indkomstfordelingskurve (en lykkefordelingskurve? En mulighedsfordelingskurve?). Kig på den og tænk på hvordan et endnu bedre samfund kunne se ud og hvordan vi sammen kan arbejde os derhen: Fra min lune plads i centrum-venstre hjemmet kan jeg overskue hele verden.
Og til de, der forsøger at kæmpe sig frem mod en status som emperibaserede pragmatikere, læs også kaffe-talen: Se på det på denne måde: Hvis du køber din kaffe i en lille kaffebar betaler medarbejdere skat af deres indtægt og... (vi kommer nok alligevel ind på dens område meget snart, og den er faktisk ret læseværdig)
Lidt mere læsning til de, der gerne vil forstå fagforeningernes eksistensberettigelse lidt bedre: https://plus.google.com/u/0/112786534420585287262/posts/ij52XHavtH8 ⟲
Nej, jeg er da helt enig i, at statsfastsættelse af priser er en dårlig ting. Men jeg tror ikke det bliver meget bedre af, at det er fagforeninger, der fastsætter lønninger. Jeg har ikke en løsning på "problemet", men alle bliver jo presset på prisen. RyanAir kæmper for deres plads i markedet, ved at tilbyde lavere priser på flybiletter, og sålænge der er et marked for billigere flybiletter, så tror jeg også RyanAir vil eksistere. Apple har lige haft den største indtjening for noget firma nogensinde, baseret på telefoner produceret under slavelignende forhold på fabrikker i Kina. Hvis man vil den slags til livs, så er der kun én vej: Lad være med at købe deres produkter, hvis du mener det er forkert! Lad være med at købe flybiletter fra RyanAir, hvis du mener de gør noget forkert. Lad være med at købe billige produkter i Harald Nyborg og THansen, hvis du mener deres produkter produceres på en uetisk måde. Lad være med at have din pension stående i investeringer på våbenfabrikker. Det er den eneste vej - det er IMHO en holdningsændring, der skal til, ikke forbud og "nationalegoisme"!
Også rige, smukke og feterede mennesker kæmper/konspirerer for at sætte lønnen på arbejde: http://www.independent.co.uk/life-style/gadgets-and-tech/silicon-valley-wage-fixing-steve-jobs-brutal-response-to-finding-out-he-just-got-a-google-employee-fired-9226210.html ⟲
Det er svært, sådan generelt set, at være imod samarbejder om at sætte lønniveau. Eller?
Steven Snedker - okay, godt ord igen. Min reference til 3F var affødt af din tilknytning til fagbladet og ikke mindst af de mange andre fagforeningsfolk som udtalte sig i de mange andre artikler som JP henviste til. Fakta er jo at fagforeningerne gang på gang har vist sig at være dem som stærkest opponerer mod at åbne for arbejdskraftindvandring. Ikke at jeg bebrejder dem det - det er en naturlig reaktion som de intresseorganisationer de er. Men der lugter fælt af dobbeltmoral når man samtidig melder ud med sine sympatier for de fattige arbejdere fra Polen og Rumænien. Det er samme dobbeltmoral jeg ser i din Peru-tale. Et uddrag:
"Som jeg sagde til mine børn mens vi sad i en solbeskinnet Peruviansk country club en jul for nogle år siden "Se nu bliver vi inviteret. Fordi vi er hvide og rige, højstatus . Men der ude, på den anden side af vagterne og hegnet, er der potentielt tusinder og atter tusinder af mennesker, der kunne gøre et lige så godt arbejde som dem her inde. De får bare ikke lov, fordi pengene skal blive i familierne her og resten af samfundet bare skal holdes dumme og pukle løs for os."
Og så transponerer vi lige teksten fra Peru til Tåstrup og Danmark:
Som jeg sagde til mine børn mens vi sad i en solbeskinnet dansk kolonihave en sommer for nogle år siden "Se nu hygger vi os rigtigt. Fordi vi er hvide og rige, danske. Men der ude, på den anden side af politi, toldere og grænsen, er der potentielt tusinder og atter tusinder af mennesker, der kunne gøre et lige så godt arbejde som dem her i Danmark. De får bare ikke lov, fordi pengene skal blive i landet her og resten af verden bare skal holdes dumme og pukle løs for os.
"Introduction of the ten-hour day proved to have none of the dire consequences predicted by its opponents, and its apparent success effectively ended theoretical objections to the principle of factory legislation;" hverken befolkning, små erhvervsdrivende eller plutokrater led synderlig under indførelsen af 10- timers-arbejdsugen.
http://en.wikipedia.org/wiki/Factory_Acts ⟲
Man kan tage springet og så gætte på at det heller ikke ødelægger alle ferier i al fremtid for de fattigste danskere, hvis kabinepersonale i de flyselskaber, der operer i DK, får løn efter overenskomst.
Rigtig god Tåstrup-tale, Jan Bruun Andersen ! Du ha helt ret (og det må føles 10 gange bedre end et halvhjertet forsøg på at skyde budbringeren - det gør det i hvert fald i min ende).
"fordi pengene skal blive i landet her og resten af verden bare skal holdes dumme og pukle løs for os." er jo til dels noget jeg tror på. Samtidig med at jeg gerne ville eksportere lige muligheder, velstand, medmenneskelighed, prævention til resten af verden.
Jeg tror vist nok at jeg hellere ser folk i Polen lære af vores eksempel, danne en ulovlig fagforening, omstyrte deres korrupte regime, indsætte fagforeningsbossen som præsident og generelt gå i vores velstandsretning. Mere end jeg ønsker at 100.000 fattige polakker kommer herop og trykker løn, snupper penge og efterlader to lande i ringere stand (for arbejder- og middelklasse).
Der er jeg måske på linje med meget af den dansk fagbevægelse, der vist hellere eksporterer deres opskrift på bedre udbredt velstand til andre lande, end de inviterer alle jordens fordømte op for at arbejde til velstandsundergravende løn.
Men jeg er ikke sikker. Eksisterer velstandsundergravende løn egentlig? Man skulle tro det, hvis man tror Hanauer (se første kommentar). Men jeg er kun halvt sikker.
Det kan nok siges mere klart. Hvis du er en plutokrat på Bahamas er dette en vidunderlig nyhed. Hvis du er en familie (eller et supermarked) i Taastrup/Danmark, er dette en skidt nyhed. http://www.avisen.dk/touch/tdc-til-unge-ansatte-gaa-ned-i-loen-eller-bliv-fyret_304836.aspx ⟲
Måske kommer turen også til dig i løbet af de næste år.
Steven Snedker - turen kom til mig for mere end 10 år siden. Det var dengang jeg mistede retten til overarbejdsbetaling. Og børn har jeg (bortset fra en meget kort periode med en hjemmegående hustru) ingen af, så det der med børns sygedage har jeg ingen glæde af. Og egne sygedage, omsorgsdage og hvad det ellers hedder, har jeg vel 1-2 om året af. Og specielt social er jeg heller ikke. Jeg vil gå så langt som at påstå at mine børneglade kolleger, med deres større risiko for at blive smittede, snylter på mit gode helbred, stabile arbejdskraft og mulighed for at hoppe ind og give den en ekstra skalle når det kræves.
Povl Kvols siger "Lad være med at købe flybiletter fra RyanAir, hvis du mener de gør noget forkert. Lad være med at købe billige produkter i Harald Nyborg og THansen, hvis du mener deres produkter produceres på en uetisk måde. Lad være med at have din pension stående i investeringer på våbenfabrikker. Det er den eneste vej". Men, Hr Povl Kvols , viser http://en.wikipedia.org/wiki/Factory_Acts ⟲ netop ikke, at der er mere end en effektiv og god vej? Altså at (visse) forbud virker godt når man ser intelligent og redeligt på sagerne?
Smiley-ordningen til restauranter og bilsynsordningen til biler er andre gode eksempler på forbud med mere positiv effekt end simpelt politisk forbrug. Sådan som jeg ser det.
Jeg lider meget af egoisme, også "nationalegoisme". Jeg vil gerne udbrede gratis sygehjælp til hele min familie, alle mine venner og alle danskere. Teoretisk set ville jeg også gerne udbrede den til 80 millioner tyskere og en milliard kinesere. Men på et tidspunkt er jeg løbet tør for penge og må bare gå forrest som et godt eksempel. Vise at her i familien/landet kan vi hjælpe hinanden med uddannelse, arbejde, sygdom, menneske- og dyrevelfærd på en verdenshistorisk positiv måde. Altså, der må være en nytte i at foregå med et godt eksempel. Eller som Gandhi og Povl Kvols siger "Be the change you want to see in the world"
Jeg synes stadig du glemmer forbrugerne, Steven Snedker. Selvom indbrud har været forbudt længe, så vil der være indbrudstyve der begår indbrud, så længe der er kunder til hælervarer. Så længe Apple har kunder til mobiltelefoner produceret af børn i Kina,vil de også sælge mobiltelefoner til de grådige forbrugere, der ikke vil betale prisen for ordentlig produktion. Det er os som forbrugere, der ikke vil betale for ordentligt producerede varer, fordi vi vil have mere, uanset prisen. Hvad der skal til, udover en holdningsændring, ved jeg oprigtigt ikke.
Jeg tror det er første gang jeg er blevet nævnt sammen med Gandhi, men tak, tror jeg nok! ;-)
Jamen Jan Bruun Andersen du mistede ikke retten til overtidsbetaling. Du genforhandlede en kontrakt og stod dårligere bagefter. Du bøjede nakken for deres krav. Af frygt, magelighed, solidaritet med firmaejerne eller hvad ved jeg.
Nuvel. Dine børneejende kolleger er måske ikke de største snyltere på din arbejdsindsats.
Nok mest magelighed. Og så fordi det er svært at blive indigneret når man tjener dobbelt så meget som en buschauffør med ansvar for andre menneskers liv.
Jeg tror både på lovgivning (sikkerhedsreglemeter, Smiley-ordninger) og politiske forbrugere (køb kaffe hos den lokale i stedet for Starbucks, flyv [mumlemumle] i stedet for Ryanair), Povl Kvols . Jeg synes at der er (mindst) to veje til en bedre og mere velstående verden. Fælles valg og individuelle valg. Det synes du vel også?
Jeg mener smiley-ordningen er fin (omend jeg tror jeg foretrækker næringsbrevet). Selvom jeg ikke er libertiner, så holder jeg meget af frihed og personlige valg, fremfor stats/fagfoenings-tvungne løsninger. Jeg synes aldrig det rigtig har fungeret med den slags tvang, og det synes altid at medføre løsninger, der både er fordyrende og fordummende. Totalt frihed til alt medfører til gengæld ofte monopoler, der bestemt heller ikke er til gavn for hverken producenter, forbrugere eller samfund. Vi har set en del til sidstnævnte inden for især IT, hvor især ét firma har forhalet udviklingen indenfor de seneste 25 år.
Povl Kvols du holder "meget af frihed og personlige valg, fremfor stats/fagforenings-tvungne løsninger. Jeg synes aldrig det rigtig har fungeret med den slags tvang, og det synes altid at medføre løsninger, der både er fordyrende og fordummende."
http://en.wikipedia.org/wiki/Factory_Acts ⟲ var en statstvungen løsning på noget nogen anså for et problem. Hvordan ville du have løst det problem?
Hvad med arbejdskøbertvungne/plutokrattvungne løsninger a la http://www.independent.co.uk/life-style/gadgets-and-tech/silicon-valley-wage-fixing-steve-jobs-brutal-response-to-finding-out-he-just-got-a-google-employee-fired-9226210.html ⟲ ? Er de i din bog bedre/renere end arbejdssælgertvungne/fagforeningstvungne løsninger?
En sidste kommentar til "nationalegoisme" inden sengetid. En bygning med tekstilarbejdere styrter sammen i Bangladesh. 1100 dræbes. De arbejder klart under kummerlige forhold http://www.fagbladet3f.dk/soeg?q=rana%20plaza ⟲. Hvad er den rette reaktion, hvis man ikke vil tages for en fæl nationalegoist?
1. At invitere 4.000 tekstilarbejder op til Danmark for at arbejde til dobbelt løn af Bangladesh (4 kr. pr. dag) eller
2. Eksportere hjælp så arbejderne kan forbedre deres forhold lokalt http://www.fagbladet3f.dk/temaer/bangladesh/3f2e15d0feb74e2e937c296be6e326bb ⟲ ?
Uden at være ekspert tror jeg at løsning 2 er den bedste. Danmark kan ikke opsuge al verdens elendighed, men kan måske afhjælpe den lidt.
Problemet i det ovenstående eksempel er imo, at det er abstrakt vs. konkret. Hvis man skal rejse og har et meget lille budget, kan jeg enten tage med Ryanair eller undvære udlandsrejse. Derfor stemmer rigtig mange med fødderne/tegnebogen, uanset hvor meget man så ellers bevidstgør dem om de mulige nationaløkonomiske konsekvenser. Jeg tror også, at rigtig mange, som køber Samsung godt ved at B&O sandsynligvis nationaløkonomisk ville være at foretrække, men vælger et eller andet samlet af lavtlønnede folk på Foxconn, som I vist også har været inde på tidligere i tråden. Køerne til bæredygtige t-shirts synes også som regel at være lidt kortere end hos H&M, trods nok så mange kritiske dokumenterer om arbejdsforholdende i Bangladesh.
At flyvelskaber som Ryanair har gjort utrolig meget for at gøre flyrejser tilgængelige for folk, som ikke kunne komme på dem tidligere, synes jeg ikke man skal underkende. Sker det så gennem en kombineret proletarisering og globalisering af luftfartens arbejdere ift. tidligere? Utvivlsomt. Men jeg synes måske også man skal huske, at luftfarten
Ganske som det overgik f.eks. tekstilindustrien tidligere, så bliver den slags opgaver spist af arbejdere, som kan udføre samme job lige så godt, men er villige til at gøre det billigere - og luftfarten er indlysende et sted, hvor det foregår meget let, da ansatte her af indlysende grunde har mulighed for at være mobile, og det for de færreste egentlig ikke er særlig vigtigt om deres pilot/steward(esse) taler dansk eller engelsk, hvis de betyder, de kan komme afsted for 1/3 af prisen (personligt er deres sprog slet ikke en parameter, og jeg tror mange andre har det på samme måde).
Jeg respekterer fuldt ud folks ret til at organisere sig frivilligt, den danske model og dens parlamentariske opbakning. Det jeg selv finder lidt ironisk er, at fagbevægelsen ikke kommer til at redde de gamle selskaber ved at tvinge Ryanair ud, men derimod blot fjerne Københavns Lufthavns mulighed for en virkelig stor investering, en masse nye jobs her og i sidste ende fjerne muligheden for at nogle, primært lavlønnede mennesker, komme på flyrejser.
Altså, det er da fair nok at opfatte som en succes, og jeg tror meget vel fagforeningen vil kunne presse Ryanair ud, men reelt er det for mig at se nok en meningsløs pyrrhussejr, som man dermed vil vinde. For uanset hvad synes det rimelig indlysende, at fremtiden indenfor luftfart tilhører Ryanair, Norweigian (som også får massiv kritik trods norske overenskomster) og andre discount-carriers. Så i bedste fald kan CPHs utvivlsomt stærke fagforeninger så opretholde København som en base for hensygnende flagcarriers, som de billige selskaber (og den vækst og det rutenet de bringer med sig) går udenom, eller udskyder en udvikling, om har været ret entydig de sidste mange år.
Mikkel Andersson - jeg er ikke så sikker på at discount-selskaperne får det så let. Jeg blev faktisk inspireret af en artikel som der blev lænket til. En eller anden marketingchef anklagede selskaber som SAS for helt at have overset den propagandamæssige styrke som lå i at have danske overenskomster. Som f.eks. at piloter fik løn under sygdom - så at passagerer ikke risikerede at sætte sig ind i et fly med en halvsløj pilot ved rattet, for at piloten ikke ville gå af en dagløn. Eller at kabinepersonalet taler dansk (eller skandinavisk) så at alle kan forstå når stemmen i højttalere siger at evakueringen sker i højre side fordi venstre ving brænder. Jeg tror at marketingsfidusen havde en pointe der.
"Hvis man skal rejse og har et meget lille budget, kan jeg enten tage med Ryanair eller undvære udlandsrejse." siger Mikkel Andersson i sit lange og velargumenterede indlæg. Så vidt jeg kender til de lavestlønnede danskeres rejsemønster, tager de i højere grad på pakkerejser. De er ikke sikre på hvordan de bruger hotels.com ⟲, booking.com ⟲ (især ikke effektivt). De er ikke så gode til at finde overnatning selv online, de sover ikke i telt. Som studerende ville jeg dog nok have sat pris på Ryan Air. En 300 kroner billigere billet ville have givet mig 1 ekstra dag i udlandet.
Mens jeg sad der til den økologiske "Haldan 100" middag og spiste to Kay Bojesen- aber med mine andre blaserte og kaglende #centrumvenstre - venner, blev vi enige om at "Prices so nice, you pay for 'em twice" er en uskik. https://twitter.com/johnfugelsang/status/508319205578776576 ⟲ og http://www.thewire.com/business/2013/10/instead-living-wage-mcdonalds-tells-workers-sign-food-stamps/70881/ ⟲
Firmaer, især de skatteunddragende, der vælter en del af deres udgifter tilbage på samfundet, kan vi ikke lide. Vi finder det ikke solidarisk eller bæredygtigt. Men som hhv. Ryanair, McD eller Kgl Teater-kunde kan man jo godt lide at skatteyderne betaler en del af ens udgifter...
Novo Nordisk tjener milliarder beskyttet af nogle overenskomster kaldet ophavsret, patenter. Danske lønarbejdere tjener milliarder beskyttet af nogle overenskomster kaldet, tja, overenskosmter. Hvorfor er den ene slags overenskomst under pres, mens den anden er i højere grad urørlig? Ja, jeg kunne sikkert selv regne den ud, hvis jeg ofrede lidt hjernekapacitet på det. Men hvis nogen gider tænke for mig, vil jeg være taknemmelig.
Når jeg sidder til mine
Når jeg sidder til mine blaserte og kaglende #centrumvenstre - middagselskaber sidder vi alle i blodige t-shirts, Mikkel Andersson . Ikke så meget fordi vi er modbydelge, skinhellige hyklere (det er vi også). Men fordi det er omtrent umuligt at købe en ikke-blodig tshirt (her er en 7.akters jagt på en: http://www.fagbladet3f.dk/temaer/bangladesh/d01b3eff37e94d2ebaf4ef42bebc4287-20140807-kan-jeg-kbe-en-etisk-t-shirt ⟲ ). Tiden nu svarer til tiden før http://en.wikipedia.org/wiki/Factory_Acts ⟲ . Spørgsmålet er så om lovgivning igen skal hjælpe de allersvageste. Eller vi skal se http://en.wikipedia.org/wiki/Factory_Acts ⟲ som en historisk pudseløjerlighed, der i hvert fald ikke skal gentages fordi folk lidt over den absolutte bund mister noget komfort hvis t-shirts, burgere og flybilletter bliver/vedbliver med at være dyrere end absolut muligt. I nederste højre hjørne af Fagblads-artiklen kan man i øvrigt se at danske butikker tjener 59% af t-shirtens pris mens syerskerne tjener 0,6%. En H&M t-shirt behøvede ikke at blive dyrere for slutkøberen, selvom H&M(s underleverandører) tredoblede syerskernes løn. Bare H&M kunne leve med en lidt mindre profitmargen/køre lidt færre millioner i skattely pr. år.
Her i forgårs, da jeg var færdig med at kramme Peter Mygind, skåle indforstået med Zenia Stampe og modtage ros for min lokalt producerede økologiske mad (indkøbt med de penge landets lavestlønnede har tjent i deres ansigts sved) tænkte jeg så dobbelthagerne bævede synligt. "Højst halvdelen af mit forbrug er politisk korrekt. Og den halvdel er kun mulig fordi jeg er så urimeligt priviligeret. Det er kun væmmelige hyklere som jeg, der taler om bæredygtgt, humanistisk forbrug og tror på gunstig effekt af http://en.wikipedia.org/wiki/Factory_Acts ⟲ . Vi er i et globalt ræs mod bunden og jo hurtigere vi opgiver al modstand, jo hurtigere vil alle få de bedre." Men så kom Ib Michael og et par teatedirektører og takkede for maden, og så glemte jeg de sorte tanker igen. Jeg er i en mærkelig overgangsperiode.
Jeg er, ved nærmere eftersyn,
Jeg er, ved nærmere eftersyn, faktisk så væmmelig, at jeg er et helt studie værd: https://internetforbrugeren.dk/search/node/centrum-venstre ⟲
"Hurtigt, skriv noget mere til mig om det på din Lenovo, Samsung eller Apple-computer, der utvivlsomt ikke er samlet af folk med en månedsløn, der sikkert ligner dit månedlige kaffebudget." var der engang en, der sagde. Ræssonnementet går vist således: Fordi jeg er i en priviligeret situation (tjener penge, habituelt krammer http://www.petermygind.dk/ ⟲) og fordi kun 50% af mit forbrug er politisk korrekt (min mobil og mine t-shirts driver af (børne)arbejderblod). Så kan jeg ikke tale for/arbejde for forbedringer. I hvert fald ikke uden at blive affærdiget som egoistisk hykler.
Steven Snedker - som klassisk liberal bryder jeg mig ikke om at skatteyderne betaler for mig. Men jeg har jo ikke noget valg.
Steven Snedker - tja, patenter og ophavsret er en overenskomst mellem staten og rettighedshaverne. Så hvis nogen skal presse nogen, så må det være de to parter. Og hvis ingen har interesse i en konflikt (eller er blevet betalt for ikke at konflikte - hvilket i bund og grund er det samme), ja så bliver der inget pres for at ændre status quo.
Lønarbejderes overenskomst er mellem fagforeninger og arbejdsgivere (hvilket er et underligt ord, et forkert ord, for arbejdsgivere giver ikke arbejde, de køber arbejde). Og der er der åbenbart en intresse i at ændre overenskomsterne.
Steven Snedker - åh hvor er det synd for dig at være Steven Snedker. Som Libertarianer har jeg ikke den slags sjælekvaler. Jeg lever som jeg lær. En livsstil som jeg kan anbefale.
Jeg ved ikke om klassen nåede at se potentielt intelligente Morten A. Andersen stikke hovedet inden for igen. Han er nu teknisk smidt uden for døren. For en stund. Udsmidning sker selvfølgelig ikke for de intelligente, interesserede elever, der rent faktisk har noget fornuftigt og interessant at bidrage med.
Jeg er i hvert fald for dum til at gennemskue din sarkasme Steven Snedker.
"Hvis alle får løn som hos Ryanair, har ingen råd til at flyve" siger https://twitter.com/mattiastesfaye/status/578081924268232706 ⟲
Den bette Morten er nu permanent udenfor døren. Et tab vi nok alle vil forvinde. Her er en ret sjov FAQ om forskellen på at diskutere et emne (som de voksne kan) og diskutere en budbringer (som tit er en sovepude): http://owenjonesramblings.tumblr.com/post/76255250252/my-mini-encyclopaedia-of-bile ⟲
Og så diskuterer vi vist - udover det filosofiske og tekniske - 37 kroner pr. flybillet. Småpenge for alle. http://www.fagbladet3f.dk/temaer/ryanair/dcbd3d68048b46289498b7f9758c08de-20150702-tjek-grafikken-37-kroner-oveni-ryanair-billetten-giver-fair-ln ⟲
Og lufthavnen: http://billundonline.dk/fortsat-fremgang-i-billund-lufthavn/ ⟲
Tilføj kommentar