Damien Chazelles første film, "Guy and Madeline on a Park Bench", var en jazzmusical, så det undrede ingen, at hans første store succes, "Whiplash", fokuserede på magtkampe i et jazzmiljø, og at hans anden, "La La Land", var en musical, men nu springer han for alvor ud som genrekamæleon med et portræt af astronauten Neil Armstrong, den første mand på Månen. Kan han håndtere det?

Ja, det kan han. Også i den grad.

Det er klart, at den mand, der skulle lede månemissionen, måtte have is i maven, fordi ufattelig mange ting kunne gå galt på det tidspunkt, hvor computerteknologien var i sin vorden, og enhver fejl måtte håndteres spontant og manuelt. Armstrong voksede op med katastrofer. Privat mistede han en lille datter, og på arbejdet døde hans kollegaer som fluer i spektakulære eksplosioner, når rumteknologien svigtede. Men Neil var manden, der holdt hovedet koldt, når det glippede, og der var ingen tvivl om, at han var et godt valg til Apollo 11.

En ting, der generede mig, før jeg så filmen, var, at Ryan Gosling absolut ikke har nogen ydre lighed med virkelighedens Armstrong, der var som snydt ud af næsen på Jurij Gagarin, den første mand i rummet, og det var næppe noget tilfælde. Men det glemte jeg i løbet af få sekunder, da vi blev præsenteret for Armstrong-familien (Gosling og Claire Foy) og deres genvordigheder. For at gøre en lang historie kort: De klarer det begge med bravur, godt støttet af et fremragende manuskript. Med små virkemidler lykkes det Chazelle at give en overbevisende skildring af en af de største begivenheder i menneskehedens historie uden at fjerne fokus fra menneskene bag. 

Rigtig, rigtig god film, som det bliver svært for oscarkomiteen at gå uden om.

Anmeldelse: Whiplash

4½ ud af 5 trommesoloer. Filmen, der omsider fik mig til at fatte jazz. Ubeskrivelig fantastisk. Se den!

Anmeldelse: La La Land

4 ud af 5 blå toner. Denne genoplivning af den næsten uddøde hollywoodmusicalgenre er noget af et vovestykke. Selve historien er bestemt ikke noget at skrive hjem om: Dreng møder pige, dreng mister pige og ... siger ikke mere, da det måske alligevel ender...