»Jeg så alle de andre køre i dyre biler og have flotte huse og tænkte: Nu er det min tur.

Steven 🌞 Snedkers billede
Af Steven 🌞 Snedker den 30. juli 2018 - 7:07 [7]

»Jeg så alle de andre køre i dyre biler og have flotte huse og tænkte: Nu er det min tur. Jeg snød i fem måneder, inden jeg gik til bekendelse, men snyderiet i miljøet har stået på i næsten 20 år, siden tolkemarkedet blev liberaliseret« https://politiken.dk/indland/art6644311/Danske-d%C3%B8ve-unders%C3%B8ges-for-millionsvindel-med-tolkebistand

Kommentarer

Steven Snedkers billede


          Morten Juhl-Johansen Zőlde-Fejér
        s billede

Jeg har ofte måttet forklare modellen for udliciteringsentusiaster - det kommunale tilsyn kan ikke være mindre, bare fordi det er en privat leverandør, og de er underlagt de samme forvaltningsmæssige krav som en kommunal institution. I en kommunal institution er det regnet ind på forhånd. Så hos en privat udbyder skal besparelsen for at det kan betale sig være stor nok til at udføre tjenesten, indeholde virksomhedens drift, lægge det kommunale tilsyn og omkostninger ved udbud oveni og stadig være billigere - så kan der ikke være meget kvalitet til overs.


          Malthe Høj-Sunesen
        s billede

Morten Juhl-Johansen Zőlde-Fejér "så skal man bare lade være med at føre tilsyn!"

Johnnie Hougaard Nielsens billede

Det langt mest effektive tilsyn må være hvis modtageren af ydelsen, her den døve, motiveres til at løbende at vurdere om tolkningen er pengene værd. Det vil i almindelighed sige at det at betale for en mere eller mindre fiktiv ydelse skal gøre ondt på den døves tegnebog. Så er der grundlag for et marked med udbud og efterspørgsel.

Måske skal den døve kunne søge en supplerende ydelse på grund af vanskelighederne ved at fungere på lige fod på arbejdsmarkedet. Måske den døve kunne få lov til at vurdere om der er større fordel ved at beholde denne ydelse selv, sammenlignet med at ansætte en tegnsprogstolk. Måske der skulle laves en ordning i stil med at det offentlige dobler (eller noget) hvad den døve selv betaler, for at fremme at der stadig er en motivation for at søge et kvalificeret arbejde.

Hvad der erfaringsmæssigt fungerer ad H til er at der afregnes efter at have markeret på et skema, uden vurdering af ydelsernes nytte. Her gør det ingen forskel om det er i offentligt eller privat regi. Kunsten må så være at have vurdering uden at dette i sig selv bliver dyrt. Selv om omkringfuttende kontrollanter måske kan være en nødløsning i mangel af bedre, har et reelt marked mulighed for at være effektivt selvregulerende.

Steven Snedkers billede

A) Tolk får 850 kr. pr. time og døv betaler 0 kr. pr. time. Parterne deler 850 kr. pr. time.

B) Tolk får 850 kr. pr. time og døv betaler 50 kr. pr. time. Parterne deler 800 kr. pr. time.

Det ene bedrag af fælleskassen ser ikke meget mindre indbringende ud end det andet.

Johnnie Hougaard Nielsens billede

Omstændighederne peger kraftigt på at et åbent marked ikke ville være 850 kr. pr. time, når "firmaer" stiftet af den døve kan aflønne tolke med 2-300 kr. pr. time. Hvad der ligger derudover må altså ses som tegn på manglende "optimering".

Det var helt bevidst at jeg pegede på et lavere niveau i retning af at doble op, fordi det skal gøre en markant forskel for den døve om der fx er brug for 2 eller 20 timer om ugen.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.