Kære barn (2023)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 29. oktober 2023 - 19:43 [2]
4½ ud af 5 snekugler
Hvem streamer den: 


Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
28. okt 2023
Udgivet: 
7. sep 2023
Genre: 
Varighed: 
6 afsnit
Ikon: 
År: 
2023

"Kære barn" er en tysk miniserie, der fortæller historien om en kvinde og to børn, som har været spærret inde i en bunker i årevis.

Da serien begynder, ser vi kvinden flygte gennem en skov nær Aachen og blive ramt af en bil på en natteøde vej. Hun bliver hårdt kvæstet hastet til et nærliggende hospital sammen med en 12-årig pige ved navn Hannah, der ikke er kommet noget til. Politiet forsøger at identificere kvinden og når hurtigt frem til, at hun formentlig er Lena Beck, en ung kvinde, der forsvandt 13 år tidligere. Der er dog en hel del ting, der ikke stemmer ...

Denne Netflix-serie på seks afsnit er noget af det mest spændende, jeg længe har set med masser af twists, der vender handlingen på hovedet og rejser nye spørgsmål ud over de mest basale: Hvem er kvinden? Hvem er børnene? Og endnu vigtigere: hvem er den mand, der står bag den Fritzl-agtige forbrydelse?

Det allerbedste ved serien er, at den på trods af det labyrintiske forløb hænger fantastisk godt sammen. Jeg kunne i hvert fald ikke finde nogen huller. Den slags hører virkelig til sjældenhederne, og når et knaldgodt plot kombineres med høj produktionsværdi, god personskildring, dygtige skuespillere og innovativ klipning, har vi en vinder.

Anbefales varmt til alle thriller-narkomaner.

 

Kommentarer

Lars Bechs billede

Tak Niels! Den er skrevet på min playliste. Elsker gode historier.

Martin Ls billede

Nu fik du også lokket mig i fælden. Har endnu kun set de to første afsnit, men for satan da hvor er den spændende og godt skruet sammen.

Den får mig til at tænke på Room som også er en fantastisk god film.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter faldende
Døden på Nilen Latterligt overskæg

Enig!

Det er også en latterlig...

8 måneder 1 uge siden
Kom og se / Gå og se Enig! Et mesterværk!

Kan ses gratis på både Youtube og Filmstriben...

8 måneder 6 dage siden
Kom og se / Gå og se Dens rigtige navn er "Gå og

Dens rigtige navn er "Gå og se". Sådan er den listet på Filmstriben, Wikipedia og de fleste...

8 måneder 5 dage siden
Kom og se / Gå og se Gå/kom og se

Jeg er enig, men titler ændres også nu og da, og da det er og bliver et citat fra Johannes-...

8 måneder 5 dage siden
Kom og se / Gå og se Fint. Jeg lavede kommentaren

Fint. Jeg lavede kommentaren fordi jeg ikke kunne finde den på Filmstriben. Indtil jeg opdagede...

8 måneder 5 dage siden
Moonfall Jeg er enig. Den er bedre end

Jeg er enig. Den er bedre end sit rygte. Hvis man bare lægger hjernen på sofabordet, bliver man...

8 måneder 3 dage siden