Killer Joe (2011)

Filmen "Killer Joe" er et samarbejde mellem manusforfatteren Tracy Letts og den nyligt afdøde mesterinstruktør William Friedkin ("French Connection" og "The Exorcist"). Parret har tidligere lavet filmen "Bug", og begge film bygger på skuespil (også af Letts), hvilket tydeligt skinner igennem på scenografien og dialogen. Jeg kendte ikke baggrunden, da jeg så filmen, men gættede hurtigt, at det var filmatiseret teater, en genre som jeg finder problematisk (og har beskrevet nærmere i min anmeldelse af "The Whale"). Det er i hvert fald en rigtig dårlig idé at sætte selve dramatikeren til at skrive filmmanuskriptet, da de to formater bruger forskellige virkemidler, som det kræver sin mand at beherske. Jeg skal i øvrigt lige nævne, at Letts nok er bedre kendt som (fremragende) skuespiller fra senere film som "Le Mans '66", "Lady Bird", "Little Women", "The Post" og tv-serien "Homeland".

"Killer Joe" er en kombination af hardcore socialrealisme og kulsort humor. Vi befinder os på samfundets nederste bund hos en dysfunktionel familie i en trailerpark uden for Dallas. De medvirkende er en flok asociale proletarer med en gennemsnitlig IQ på to cifre. Faderen  (Thomas Haden Church) er mekaniker, hans (nye) kone (Gina Gershon) tidligere stripper, nu pizzabiks-servitrice, den 22-årige søn (Emile Hirsch) narkohandler med en flok gangstere på nakken og den mindreårige datter (Juno Temple) køn, uskyldig og dum som en dør.

Ind fra højre kommer den mentalt forstyrrede politimand Joe Cooper (Matthew McConaughey) kaldet Killer Joe, fordi han arbejder sort som lejemorder i sin fritid. Familien er interesseret i (og helt enige om) at myrde faderens ekskone for at få fat i en arv, der vil tilfalde datteren. Joe skal have 25.000 dollars kontant for jobbet, og dem har familien ikke, så han tager den mindreårige datter i pant, og ja, han slår straks kløerne i jomfruen. Der er en del seksuelt indhold, som dog stort set er det rene vand i forhold til det ekstravagante voldsorgie, der dominerer tredje akt.

En plat og grotesk omgang trailertrash noir, der løftes af McConaugheys sublime præstation. Den kan i skrivende stund streames på Prime.

Anmeldelse: The Whale

Filmatiseret teater er en såre vanskelig disciplin, især når filmens manus (som her) er skrevet af den samme mand, som forfattede teaterstykket og ikke har formået at transformere projektet til det hvide lærred. På film kan man vise følelser med...