Maestro (2023)

Det er formentlig en begrænset del af nutidens ungdom, der nogensinde har hørt om Leonard Bernstein, men USA's største dirigent var et ikon i tresserne som komponist af musicalen "West Side Story" (1961), der omdefinerede musicalgenren og greb tidens ungdom om hjerterødderne med en moderne "Romeo og Julie"-historie. "Maestro" handler dog ikke så meget om Bernsteins musik, men fokuserer på privatlivet, nærmere betegnet hans romance og senere ægteskab med skuespillerinden Felicia Montealegre. Dog får vi i en fantastisk sekvens hen mod slutningen klip fra en Mahler-koncert, hvor Bradley Cooper på dirigentpodiet synes at smelte totalt sammen med virkelighedens musikalske geni.

Manuskriptet er skrevet af Josh Singer (der vandt en Oscar for "Spotlight") sammen med Bradley Cooper, der også har instrueret filmen og som sagt spiller hovedrollen som Bernstein, som han (takket være en kunstig næse) ligner til noget nær forveksling. Det er Coopers andet auteur-værk. Han var også medforfatter og instruktør på "A Star is Born" og i øvrigt ni gange oscarnomineret, heraf fire som skuespiller. 

Det er ikke en film for enhver. Den serveres hele vejen igennem i en episodisk og impressionistisk stil, der i forening med en smuk billedside (svimlende flotte scener i 4:3-format og både sort-hvid og farver) gør den anderledes end de sædvanlige hollywood-biopics. Man har forsøgt at gøre stilen dokumentarisk og langt hen ad vejen undladt at digte på virkeligheden, så centrale temaer som eksempelvis Bernsteins biseksualitet (der ikke var noget, man snakkede højt om dengang) kun refereres som prikker, publikum selv må forbinde, men ikke desto mindre får en central betydning i fortællingen. Temaet står klart fra begyndelsen, hvor den unge Bernstein vågner op ved siden af en mand, men vi får aldrig den samtale, der kan få os til at forstå Felicias holdning til Leonards åbenlyse utroskab, om end vi flere gange via hendes passiv-aggressive reaktioner finder ud af, at det har været en modstræbende accept. 

Ligesom "Napoleon" mangler filmen en klar introduktion af sit myldrende galleri af bipersoner, som vi selv må forsøge at identificere. Men de to hovedroller fremstår klart og kan næppe undgå at modtage nomineringer. Som megafan af den vidunderlige Carey Mulligan er jeg skuffet over, at hun endnu ikke har fået en Oscar, men jeg vil tro, at både hun og Cooper har gode chancer denne gang. Det er en fantastisk film for alle, der kender til Bernstein, men måske også kun for dem.

Anmeldelse: West Side Story

5 ud af 5 puertoricanske indvandrere. Bernsteins musik, Sondheims lyrik, Robbins' koreografi, Wises sikre instruktion .., hvem kan forlange mere?  Filmen snuppede fuldt fortjent 10 Oscars. Hvis du endnu ikke har set den, har du et gabende hul i din opdragelse. I...

Anmeldelse: Spotlight

3½ ud af 5 skinhellige børnelokkere. Historien om, hvordan reporterne på Boston Globe fik afsløret, hvordan den katolske kirke i årtier havde dækket over pædofile præsters misbrug af børn. Lægger sig med et stjerneteam af skuespillere direkte i...

Anmeldelse: A Star is Born

4 ud af 5 tilpissede bukser. Tredje genindspilning af det gamle melodrama i en særdeles vellykket version med Lady Gaga som funklende midtpunkt, godt bakket op af Bradley Cooper, der både kan instruere, synge og spille guitar og mandlig hovedrolle. Godt...