Romerrigets fald (1964)
Filmen er gammel!
Se om de har den gratis på
- som beskrevet i Se gamle film gratis på The Internet Archive.
Kejseren og filosoffen Marcus Aurelius (Alec Guinness) indkalder det romerske imperiums ledere til et møde i det sydlige Germanien. Han planlægger at bekendtgøre sit ønske om at overdrage magten til sin loyale general Livius (Stephen Boyd) i stedet for sin uberegnelige søn Commodus (Christopher Plummer). Men han bliver dræbt inden da, og imperiet smuldrer under Commodus og bliver aldrig det samme igen.
'Romerrigets fald' var enden på en æra med såkaldte sværd og sandal-film, der foregik i og omkring oldtidens middelhavsriger, ofte med bibelske motiver. Det hele begyndte i halvtredserne med grandiose publikumsmagneter som 'Samson og Dalila', 'Quo Vadis', 'Ben-Hur' og 'Salomon og dronningen af Saba' og kulminerede i 1963-64 med 'Cleopatra' og 'Romerrigets fald'.
Den hamrende dyre film, der blev optaget i Ultra-Panavision-format, floppede fælt og lagde genren i koma i godt 34 år indtil premieren på 'Gladiator', hvis forfattere skamløst plankede historiens indledning, slutning og persongalleri. Men hvor Ridley Scotts film er fastfood for spændingsnarkomaner, er Anthony Manns episke fortælling langsom, prangende og dybt forelsket i sit eget produktionsdesign. Kulisserne er vildt overdådige, især den nøjagtige rekonstruktion af Forum Romanum, som man byggede i Spanien, hvor filmen blev optaget. Og filmens mange optrin og slagscener med flere tusinde statister er behørigt imponerende.
Men en central del af rollebesætningen er et problem. Stephen Boyd er kedelig og uinteressant, og den udeblivende kemi mellem ham og Sophia Loren (Lucilla, Commodus' søster) gør de romantiske scener til en tåkrummende oplevelse. Dem, der redder filmen, er Guinness som Marcus Aurelius, James Mason som kejserens rådgiver, grækeren Timonides, Anthony Quayle som gladiatoren Verulus og en ung, fyrig og vildt charmerende Christopher Plummer, der tydeligt nyder sin skurkerolle som den bindegale Commodus.
En film, der som så mange andre hollywoodproduktioner blæser på den historiske nøjagtighed (Commodus blev ikke vraget af sin far i virkeligheden), men som er en sjælden fryd for øjet.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
The Zone of Interest | Mere villa og familie til de historieinteresserede | 2 dage 20 timer siden | |
Sidste vidne | Dejlig 70'er paranoia |
Filmen er ikke noget mesterværk, men har en særegen stemning, der gør den ganske minde- og... |
1 uge 5 dage siden |
Crash | Jeg har set alt af Cronenberg |
Jeg har set alt af Cronenberg undtagen den seneste (Crimes of the Future), og jeg har også... |
2 uger 4 dage siden |
Crash | Det er dødsfetichisme |
Det er dødsfetichisme og sygelig optagethed af død, tilskadekomst og sygdom. Det ramte... |
2 uger 5 dage siden |
Crash | Sært. Jeg husker den som rigtig god. |
Jeg erindrer ikke meget, bortset fra at den gjorde voldsomt indtryk på mig og vist (under... |
2 uger 5 dage siden |
Ondskabens hus | Professionelle (og uprofessionelle) kritikere |
En ting, de fleste kritikere har til fælles, er, at de er nødt til at passe på ikke at blive... |
2 uger 6 dage siden |
Tilføj kommentar