Figurerne er, som de skal være. Sammenbidte bodybuildere og fotomodeller i fantasifulde fetishgevandter.

Den post-apokalyptiske ørken er, som den skal være. Nådesløs, smuk, med små eventyrlige steder og kulturer.

Historien er som den skal være. Hold 1 skal fra A til B, men det vil Hold 2 forpurre. Vi er også i den velkendte situation, at Hold 1 har tankvognen med det værdifulde, og det har Hold 2 ikke. Ha ha og øv-bøv!

Der er for en sikkerheds skyld også en Mad Max-lignende figur (mand, ca. 40 år, kompetent, fåmælt, kun én skulderpude).

Skuespillere og stunt-folk gør et fortrinligt stykke arbejde og filmen er igen fotograferet som en skøn, farverig tegneserie. Som de siger: plottet skal være lidt stille, så man bedre kan høre den historie production designet fortæller.

Jeg morede mig og blev næsten ikke træt under de to timers ritualiseret biljagt. Jeg var faktisk både spændt og optændt under meget af filmen. Med hele 243 voldelige dødsfald og næsten lige så mange smadrede ting, var det også svært at få tid til at tænke.

Holdet behøver bestemt ikke lave én til Mad Max-film for min skyld. Men dette formentlig sidste kapitel er en fin og værdig afslutning på en serie, der startede som slam, men hurtigt fandt en god historie, der kunne bruges igen og igen.